Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

26 Han forsker efter Sandhed. Ja, men det er ikke det Kjærligliedens og Frihedens Rige, hvori Længslerne vaagne og Hjerterne banke; det er den ubøielige Nød- vendigheds grundfaste Rige, hvori Følelserne iisne. Sand- heden i disse Egne er høi og kold, en Vinterhimmel med klare Stjerner. Han forsker efter Aand. Ja, men denne Aand i al sin Viden, Viisdom og Magt er uper- sonlig. I det Upersonliges Rige, de evige Tankers stille Rige, har det Levende ingen væsenlig Forrang fremfor det Døde. Man misforstaae ikke denne Tale, som om hermed skulde være sagt, at Forskeren paa sine Under- søgelsers Vei nødvendig maatte blive et følesløst Umen- neske. Langtfra! Men her tale vi ikke om ham som Menneske i det praktiske Liv; vi betragte ham alene som Forsker. Det vil heraf forstaaes, at de to Slags Underviis- ning, om de end synes at falde sammen i selve Rod- spiren, i de første Elementer, dog allerede fra Begyndelsen af maae afvige fra hinanden i Retning og Formaal. Et Menneske kan jo staae paa et høit Trin af personlig Dannelse uden at tilhøre Videnskaben; omvendt kan en Forsker indtage en udmærket Plads i Videnskaben uden derfor at være fortrolig med det personlige Livs allerførste og dybeste Forudsætning. Heller ikke kan det, hvad Aandsarbeidet angaaer, uden videre paastaaes, at Almueunderviismngen, grundig forstaaet, lader sig nøie med Kræfter af ringere Art end dem, den lærde Underviisning kræver. Vilde Nogen for fuld Alvor op- kaste det Spørgsmaal: hvortil hører der størst Begavelse, enten til at blive en stor Videnskabsmand eller en stor Digter? da vilde vi betragte ham med Forundring og svare, at hans Spørgsmaal forekommer os urimeligt,