Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

30 Serapeums mange Bygninger vare jo viede til lutter vanhellige Formaal; Alexandriens orthodoxe Befolkning troede, at de afskyeligste Mysterier maatte feires under dets Hvælvinger, i dets tause Kamre. I Forhallen stod der magiske Metalcirkler og Soluhre til Brug ved Iagt- tagelser og Forudsigelser; det var en almindelig ud- bredt Mening, at de havde tilhørt Pharao og de Trold- mænd, der fordum kæmpede med Moses. Ak, sukker en moderne Naturforsker, ingen af disse Uvidende havde Anelse om, at Eratosthenes ved Hjælp af slige Instrumenter i sin Tid havde maalt Jordens Omfang, og Timokares bestemt Planeten Venus’s Be- vægelser, og vi maae vel give ham Ret. Serapeums- templet med dets rene hvide Marmorvægge og utallige Søiler, der tegnede sig skarpt mod den dybe, blaa, ægyptiske Himmel, var i de Andægtiges fromme Ind- bildning en kalket Grav, indvendig fuld af Forraaclnelse. Maaskee kunde de have Ret i Meget; men i Eet havde de ubetinget Uret; thi hvad man ikke forstaaer, kan man ikke bedømme. Efter Theophilus, der havde forberedt og indledet Kampen, fulgte Cyrillus, en Ærkebisp, hvis Ærgjærrig- hed ret skulde være indviet til Kirkens Seier og For- herligelse. Han foresatte sig at fjerne og tilintetgjøre den store Skjændsel, der endnu hvilede tungt paa Alexandrias dyrtkjøbte Sjæle; det af Gud forhadte Serapeion var den eneste Hindring paa hans Vei til et uindskrænket Herredømme over Staden, og man maa tilstaae, at de Midler, han anvendte, vare lians Maal værdige. Hypathia, en Datter af Mathematikeren Theo og lige udmærket ved aandelig Begavelse og legemlig Skjønhed. faldt som et udkaaret Offer. Hypathia, der