Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

32 gjøres to meget væsenlige Skridt. Det første er, at erklære Kirken for ufeilbar, og underkaste Samvittig- hederne Hierarchiets Formynderskab; det har Cyrillus, det har hele den katholske Kirke ypperlig forstaaet. Det Andet er, at uiidcrkastG RoligionslærGu en tilsyne- ladende videnskabelig Prøvelse, hvoraf det skal kunne fremlyse, at Alt, livad Kirken stempler som Orthodoxi, har fuld Krav paa Menneskenes Anerkjendelse, da det ikke blot for de naive Samvittigheder, men selv for den strengeste, grundigste Prøvelse beviser sig som objectiv Sandhed. Ved disse to velmeente Skridt er Christen- clommen væsenlig forraadt. Protestanten forsikkrer, at Katholicismens Blændværk er videnskabelig afsløret og det Falske i dens Orthodoxi fuldstændig paaviist ved uigjendrivelige Grunde; men Katholiken vender Bladet og beviser fra sin Side ligeledes ved saa kaldte viden- skabelig objective, uigjendrivelige Grunde, at Prote- stantismen er et Djævelens Værk, og lyser Anathema over dens grundfalske Orthodoxi. Naar man saaledes i Aarhundreders Løb paa tve- tydig Maade har anvendt Videnskaben i Orthodoxiens Tjeneste, kan man saa undre sig over, at den som „Tjenestepige“ misbrugte lidenskab omsider reiser sig i al sin Værdighed, tager Sit og gjør sin Selvstændighed gjæklende. At et saa afgjørende Skridt fra Viden- skabens Side ikke har kunnet skee uden Forargelse og Overgreb er begrundet i den menneskelige Naturs Ufuldkommenhed. Hvorledes skulde vel Kampen mellem Orthodoxi og videnskabelig Kritik kunne være ført uden Lidenskab? Men naar Lidenskaben har kastet sin Brandfakkel ind imellem de Stridende, naar det blusser og brænder paa alle Sider, er det selv for den