Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

33 Besindigste vanskeligt at paavise Grændsen mellem Ret og Uret, og umuligt at gjøre den gjældende. Saa raser Kampen endnu, men den nærmer sig sin Ende. Ligesom man i Menneskelivet mere og mere bliver opmærksom paa Forskjellen mellem Religionens ortho- doxe Form og dens egenlige Kjerne, saaledes maa uiaii i Videnskaben efterhaanden komme til Klarhed over, hvad det egenlig er den kan undersøge, og hvad der ifølge Sagens Natur falder og maa falde udenfor dens Omraade. Her tilsigtes ikke nogen vilkaarlig Begrændsning; Alt, hvad Videnskaben kan undersøge, har den i Sandhed Ret til at undersøge. Den gamle Lære om Himmel og Jord er falden for Videnskabens Grunde, og intet kirkeligt Magtsprog vil være i Stand til at holde det ptolemæiske System paa Fode. Den bibelske Fremstilling af Jordens og de levende Skabningers Tilblivelse undgaaer ikke Videnskabens Kritik. Videnskaben fortsætter og maa fortsætte sine Forskninger i alle Retninger; end ikke det Mirakuløse kan gjøre nogen væsenlig Uudtagelse. Eller vilde det ikke være en iøinefaldende Modsigelse at indrømme Videnskaben en virkelig Kritik af mythiske Sagn; men derimod forbyde den al Kritik af de kirkelige Sagn, al Kritik af Legender. Ifølge katholske Legender er f. Ex. en Biskop gaaet tørskoet over Elben, en anden har — i Orthodoxiens Navn — hængt sine Handsker paa en Solstraale; livor er nu Grændsen for den viden- skabelige Kritik, hvor er den myndige Køst, der kan sige os: hertil og ikke længer! Naar Videnskaben derimod vil paatage sig en af- gjørende Dom om Guds Personlighed, om Christi op- rindelige Natur, om Sjælens evige Liv o. dsl., da mærke 3