Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

34 vi strax, at den overskrider sin Grændse. Der er i Menneskets Indre et Dyb, som den videnskabelige For- klaring ikke kan gjennemtrænge, i dette Dyb bliver Troen til under Aanclens Indvirkning; men Troen maa have sit Indhold. Hvad betyder saa Underviisningen? At Religionen, Troens Indhold, med Livets Grund, bliver klaret og forstaaet til praktisk personligt Brag; at undervise de Unge i almindelig Religiøsitet, uden at undervise dem i en bestemt .Religion, er ufrugtbart, om end ikke aldeles umuligt. Lægge vi Cliristendommen til Grund, maa der nødvendigviis gives en Lære om Christendommens Indhold. De Lærebøger og Bibel- historier, som Staten til dette Brug har sanctioneret, kunne vel ikke betragtes som Troesforskrifter, men dog som den almene Underviisnings væsenlige Grundlag. Religionslærerne i de offenlige Skoler maae da vecl- kjende sig et saadant Grundlag og staae fast derpaa; men de maae tillige opfatte det saa frugtbart og frit, at der overalt tages Hensyn til Barnets Forstaaelse og Fatteevne. Om der end kan være Adskilligt, som udtrykkelig maa indpræntes i Hukommelsen, saa kan Religions- un clerviisningen dog ikke være en blot Hukommelsessag; det Vigtigste er, at de religiøse Sandheder indpræntes i Hjertet, opfattes som Grundlag for det sædelige Liv og gjøres anvendelige paa alle personlige Forhold. Som Underviisningsanstalt maa Skolen tillige være en Opdragelsesanstalt, og Disciplinen saaledes anlagt, at Ungdommen føler, at det religiøse Element virker med, selv der hvor Religionen ikke nævnes. Opgavens Vanske- lighed ligger fornemmelig deri, at Religionen kun kan læres, alt som den indøves, og kun kan indøves i For-