Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

46 erhvervet Forskjel. Hvorledes det egenlig er gaaet til, at Mennesket har bildt sig ind at nedstamme fra Himlen, er forklarligt nok, naar man betænker, hvor let Egen- kjærlighed smelter sammen med Indbildning. Ogsaa Dyret har Indbildningskraft; det kan jo drømme. Men Mennesket drømmer ikke blot, naar det sover, det drømmer, selv naar det vaager, store gyldne Drømme. Saaledes har det nu i Aarhundreder drømt om et over- jordisk Forsyn, en faderlig Gud, der tog sig af alle vore Anliggender selv af de jordiske, ja af de aller- ubetydeligste. Men Drømmenes Tid er endt; vi have omsider faaet Øinene op og see nu den virkelige Verden, som den er. Synet er just ikke glædeligt. Livet er strengt og Virkeligheden haard som Fjeldets Stene. Det er ganske sandt, at her maa arbeides; men der, hvor Arbeidet er, maa ogsaa Lønnen være. Vi maae arbeide kraftig i dette Nærværende, benytte Midlerne og begrændse vore Formaal derefter. Jo skarpere vi see paa det Naturlige, desmere forsvinder det Over- naturlige. Pest og Hunger, Jordskjælv, Oversvømmelser og Storme have deres naturlige Grund og maae, saa vidt det er muligt, bekæmpes ved naturlige Midler. Hvad hjælper det vel at troe paa et overnaturligt For- syn? Den Gamle deroppe er gaaet i Barndom; lian er reent sovet ind, og mærker ikke, hvad der skeer paa Jorden. Det er disse to modsatte Anskuelser, der i Billedet holdes ud fra hinanden, men som dog for Udviklingens Skyld kunne trænge til nærmere Belysning. Vistnok have vi uden videre forudsat, at den religiøse Anskuelse, der beraaber sig paa Faderen i Himlen, altid maatte være god, og kun den, der fornegter ham, ond; men