Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

52 dersom Naturens Ret ligefrem skulde gjælde? Det hedder i Sædelighedens Sprog: „Du skal elske din Næste som dig selv.“ Overfladisk seet synes dette at være ganske naturligt. De vilde Dyr have jo ikke blot, hver især, Følelse for sig selv, men undertiden tillige en vis Medfølelse med hverandre og navnlig en opoffrende Kjærlighed til deres spæde Afkom. Hvad kan da være naturligere end, at Mennesket med sin høiere Begavelse føler Kjærlighed til sine Medmennesker, ja, at dets Agtelse for Andre netop svarer til dets Agtelse for sig selv. Eller er Egenkjærlighed, Anmasselse, Had og Fjendskab vel Andet end en Unatur, der af Mennesket selv paa det Ivrigste maa bekæmpes? Den hele Sam- fundsorden er jo netop fremgaaet af gjensidig Trang og anlagt paa at lade det Høiere, Ædlere i vor Natur underkue det Lavere. Men netop, idet den sædelige Individualitet, vi have valgt til Exempel, indrømmer dette, har han allerede undergravet sit naturlige Stand- punkt. Dommen om, hvad der er det Høiere og hvad der er det Lavere, maa naturligviis søges i Menneskets egen Samvittighed; men at Samvittigheden, betragtet blot fra Natursiden, ingenlunde er eens hos Alle, at den i Forhold til Drifter og Lidenskaber hos det samme Menneske vexler med de sjælelige Tilstande, er uimod- sigeligt. Dersom vi endda kunde stole paa, at Sam- vittigheden blev desto paalideligere, jo mere Forstanden udvikledes, saa havde vi dog Noget at holde os til; men desværre det er en Skuffelse. Med Tankernes Uro kommer en Hær af Tvivl, ved hvert Skridt indstille sig Grunde for og imod: de Klogeste i Verden ere som oftest i saa stor Vilderede med deres Samvittighed, at