Veiledning I Husbygningskunst

102 ket. Pladejernsdragere maa i saa Fald have forsænkede Nitter, livor de hvile paa Pladerne. 3. Søjler. Til Søjler anvendes næsten udelukkende Støbejern, og i de aller fleste Tilfælde gjøres de hule. Kun under særegne Om- stændigheder, livor det gjælder om at indskrænke Søjlernes I yk- kelse til det mindst Mulige, anvendes massivt Smedejern, der er stærkere end Støbejern, naar Længden er stor i korhold til Diametren. Jernsøjler støbes ofte med Hoved og Fod af forskjellige For- mer; men da det som tidligere nævnt ikke er heldigt, at der el- større Variationer i Jerntykkelsen, er det bedst, naar en Søjle kan støbes ganske sylindrisk som et Rør; man kan da udenpaa fastskrue de nødvendige Forsiringer. Knægte, som skulle bære Dragere, der ligge paa Siderne af Søjlen, bør lielst have den i Fig. 149 angivne Form og ikke danne en , massiv Klump. : Naar en Jernsøjle skal anbringes paa 5 Murværk, stilles den paa en støbt Fod- *plade, som kan fordele Trykket paa et i AEW tilstrækkelig stort Flademaal af Murværket Fig. 149. Fig. 150. (Fig. 150), og som til Styring har en op- staaende Kant enten indeni Søjlen eller udenom den. De Flader, hvormed Søjlen og Fod- pladen berøre hinanden, maa være nøjagtigt afdrejede, for at Trykket kan fordeles jevnt over hele Fladen. Naar flere Søjler skulle staa over hverandre igjennem flere Etager, stilles de enten umiddelbart ovenpaa hveran- dre med afdrejede Flader, eller et støbt Mellemstykke indsættes imellem dem. I første Tilfælde anbringes der til Styring enten en løs Tap indeni Søjlerne, eller den ene forsynes med en Kant eller Krave, som gaar indeni eller udenom den anden (Fig.