Veiledning I Husbygningskunst

103 151). Naar der er et løst Mellemstykke, gives det en saadan Form, at Drageren enten kan gaa igjen- nem det eller, naar den er dobbelt, hvile paa Knægte paa Siderne. Naar en Trædrager ‘skal livile oven- paa en Jernsøjle, anbringes under Drageren en støbt Plade, som med en fremstaaende Skive gri- ber ned i Søjlens Hulhed, og som kan boltes til Drageren. Fig. 151. 4. Tagværker. Tagværker af Jern anvendes dels hvor man tilsigter Brand- sikkerhed, dels og navnlig over brede Rum, hvor Taget alene skal bæres af Ydermurene, og hvor en Trækonstruktion vilde blive for kompliceret eller uformelig svær. Støbejernet er ogsaa lier blevet afløst af Smedejern. Man anvendte det tidligere i Form af Buer; senere har man brugt det i Forbindelse med Smedejern saaledes, at det kun benytte- des til Stivere, der alene kunne blive udsatte for Tryk. Nu bruger man for det Meste udelukkende Smedejern, idet de egen- lige Spærstænger gives Bjælkeprofil (til mindre Tage anvendes ogsaa T-Jern), Stiverne gjøres af T-Jern eller Vinkeljern og Træk- baandene af Rundjern eller Baandjern. Hvor Stængerne støde sammen, samles de i Tasker, d. e. to Stykker Plade, som læg- ges et paa liver Side af Samlingsstedet og boltes eller nittes til de forskjellige Stænger. Paa Trækstængerne anbringes ofte Sam- linger med Dobbeltmøttrikker, for at man kan stramme dem. Den ene Ende af Bindene forankres i Murværket, den anden lægges løst paa en Underlagsplade eller bedst paa Ruller, saa- ledes at Jernforbindelsen kan udvide og sammentrække sig uden at tage Murene med. Aasene gjøres, naar de ere af Jern, af Bjælkejern eller Vinkeljern; de kunne enten lægges ned imellem Spærene eller ovenpaa dem. Ofte er det nødvendigt at tilveje- bringe det fornødne Længdestyr ved Stormkors, som anbringes imellem Aasenes Skjæringspunkter med Spærene. Jerntage konstrueres efter forskjellige Principer. Tagvær- ker med armerede Spær (omst. Fig. 152 og 153) ere mest anvendte i Frankrig. Gitterformige Tagværker kunne enten