Veiledning I Husbygningskunst

113 nende Stropper anvendes i de to øver- ste Sider, kun at de i Stedet for at lod- / A des forsynes med en Hage, som gri- / GV P ber ind i de ombøjede Kanter paa ZZ X Ruden. Naar Taget lægges, skydes X de ombøjede Kanter paa de forskjel- lige Ruder ind i hverandre og danne F 171 derved en tæt Tagflade. Baade for- oven, forneden og paa Siderne afsluttes Tagfladen med halve Ruder. For at danne en ren Taglinie forneden og lettere at kunne anbringe Tagrenden sømmes paa Forskallingens yderste Side en Strimmel Zink med en vinkelbøjet Kant og over den anbringes en anden Strimmel af 4 til 5“ Brede, som med en Bøjning forneden griber over Vinkelkanten og foroven har en Ombøjning, hvori Tagets nederste Rude skydes ind (Fig. 172). Ved Rygningen sam- Fig. 172. 5“ Brede, hvis ene les Ruderne ved Hjælp af en Skyder. Dersom Siderne af Taget ere be- grændsede af lodrette Mure, forsynes de tilstødende Ruder med en vinkel- ret opstaaende Kant, som holdes til Forskallingen ved Stropper og dæk- kes mod Muren ved en Zinkplade af 4 til Side føres ind i en i Muren hugget Rille, hvor den holdes fast dels ved Trækiler og dels ved en stærk Fugning, og hvis anden Side liøjes ned over Rudernes opstaaende Kant, hvorved Vandet forhindres fra at trænge ind under Tagfladen. En lig- nende Fremgangsmaade benyttes, hvor Tagfladen afbrydes af Kviste, Skorstene eller andet Lignende. Erfaringen har vist, at.Rudetækning ikke bør anvendes med mindre Højde en I af Hældningsvinklens Grundlinie, fordi Ru- dernes Overdækning kun er 1“, hvorfor Vandet, naar den lod- dede Spids bliver utæt, drives ind under Taget. Rudetækning anvendes ogsaa ofte til Beklædning af lodrette Flader, saasom Kvistsider, mindre Træbygninger, Vægge o. s. v. Ved Tækning med bølgeformige Plader kan Forskallin- gen undværes, fordi de ved deres Form liave tilstrækkelig Stiv- hed. Bølgerne, som ere omtrent 34" lirede, løbe paalangs af 8