Veiledning I Husbygningskunst

123 jernet og bøjes om Kanten af Renden (Fig. 182). Afstanden imellem Rende- 3 jernene er omtrent 1% Alen. Ren- GOD X derne gives et Fald af 1% til *" pr. X — -----------X Alen og anbringes saaledes, at Tag- skjæget gaar omtrent 2“ ud over In- Fig. 182. derkanten af Renden. Hvor Taget har saa stærkt Fald, at man kan vente, at større Snemasser ville skride ned i Renden og bøje den, gjør man vel i at an- . bringe en Snebryder, især paa Skifertage. En saadan bestaar af forzinkede Jernbaand, som omtrent 8 til 10“ fra Tagets Un- derkant lægges med den ene Ende ind imellem Skiferstenene og gjøres fast til en af Lægterne, medens den anden Ende, som er noget tykkere, er bøjet opad og bærer en gjennemløbende Jern- stang, som enten kan være af Rundjern (f“) og stikkes igjennem et Øje paa Enden af de opstaaende Jern, eller af Baandjern og nittes fast; den anbringes I til 2“ over Tagfladen. Naar Ren- derne ere af forzinket Jern og Rendejernene tilstrækkelig stærke, ere Snebrydere mindre nødvendige, da disse Render ere betyde- ligt stivere end Zinkrender. Undertiden anvendes ogsaa Hængerender af Støbejern, +" tykke; de samles med Skruer, og Fugerne tættes med Rødkit. Til disse Render anvendes stærke, smedede Rendejern, som gjø- res fast op ad Spærene eller til Bjælkerne. Hvor man af Hensyn til det Ydre ikke vil anvende Hængeren- der, fordi de skjule en Del af Gesimsen og paa Grund af Faldet danne skraa Linier, anvender man Gesimsrender, som formes og anbrin- ges saaledes, at de danne Gesimsens øverste Led; det er dog ikke den egenlige Rende, som danner den synlige Form, men en bøjet Plade, som med Underkanten sømmes langs Kanten af et paa Spærene anbragt Brædt og holdes i sin Stilling ved forzinkede Jernbaand. Den egentlige Rende liviler paa andre Jernbaand, anbragte med forskjellig Form og Højde efter Rendens Fald, og som ere nit- tede med den ene Ende til de først omtalte Jernbaand, medens den anden er sømmet til det paa Spærene anbragte Brædt (omsi. Fig. 183). Rendens Forkant loddes til Overkanten af den ydre Plade, og dens Bagkant gaar op under de nederste Tagsten. Saadanne Gesimsrender ville dog — i alt Fald med Tiden —- altid for Øjet skille sig fra den øvrige Gesims og røbe det for-