Veiledning I Husbygningskunst

124 Fig. 184. Fig. 185. skjellige Materiale, selv om de ere nok saa omhyggeligt malede, og To- talvirkningen skades derved. Ved monumentale Bygninger foretrækker man derfor i Reglen overliggende Render. Den ne- derste Del af Tagfladen, omtrent i Brede med Gesimsens Udladning, lægges noget lavere end den øvrige Tagflade, gives svagt Fald og dæk- kes med Metalplader. Ovenpaa denne Flade og under Tagskjægget af den øvre Tagflade, anbringes nu Renden, som en Hængerende, fastgjort paa sædvanlig Maade ved Rendejern; den kan enten have den alminde- lige halvrunde Form (Fig. 184) eller være firkantet og kaldes da Fod- rende. Fodrender ses især paa ældre monumentale Bygninger, men anbragte paa forskjellig Maade. Mindre heldigt er det, hvor Renden ligger bag en Stenbrystning (Kri- stiansborg, Frue Kirke m. fl., Fig. 185); thi det er vanskeligt at faa Metallet, som danner Renden, godt forbundet med Stenen, og naar Ren- den bliver utæt, opdages det vanske- ligt, førend Fugtigheden er trængt igjennem Murværket og viser sig paa Ydersiden under Gesimsen, me- dens den samtidig angriber Tagets og Bjælkelagets Træværk. Langt bedre er en anden Konstruktion, hvor Gesimsen eller i det Mindste dens øverste Del bestaar af Sandsten, som danner en skraa Flade, og Renden, som er stillet frit ovenpaa denne Flade, er dannet af Træ og beklædt med Kobberplader (Børsen, Frederiksborg Slot o. s. v. Fig. 186). Hvis Renden her bliver utæt, kan Vandet frit løbe af. Hvor to Tagflader danne en indadgaaende Vinkel med hin-