Veiledning I Husbygningskunst

162 Trettende Afsnit. INDHEGNING. Naar man vil indhegne en Grund, retter Indhegningens Be- skaffenhed sig dels efter dens Hensigt og dels efter den Bekost- ning, man kan anvende paa den. Stakit, er en simpel og billig Indhegning. Med et Mel- lemrum af 3 til 34 Alen anbringes Stolper 5 a 6“ tykke, der sættes omtrent 11 Alen i Jorden, hvor de forsynes med Stivere. Imellem Stolperne anbringes to eller flere Løsholter, som for Vandafløbets Skyld have skraa Oversider og ere tappede ind i Stolperne eller ved simplere Stakitter ladede ind i Siderne. Paa Løsholterne sømmes de lodrette Lægter, der sædvanlig ere 14" tykke og 24" brede, med et Mellemrum af omtrent 2“. Stolperne skæres foroven skraat af eller dækkes med en Plade, for at Vandet ikke skal trænge ind i Træet. Høiden af et Stakit varierer imellem 2 og 3 Alen. Da Stolperne i et Stakit ere meget udsatte for at raadne af Jordfugtighed, bør hertil vælges sundt og stærkt Træ, medens den øvrige Del af Stakittet kan udføres af simplere og lettere Træsorter. I Stedet for Lægter anvender man undertiden Rundstokke, som gaa igjennem borede Huller i Løsholterne. Plankeværker dannes af Bræder og Stolper, der ligesom Stakitstolper graves ned i Jorden og forsynes med Stivere. Bræ- derne, som i Reglen pløjes, kunne anbringes lodret og sømmes til Løsholter, eller vandret, enten sømmede uden paa Stol- perne eller indskudte i Noter i Siden af Stolperne. Hvor Bræderne ere pløjede, bør den med Tap forsynede Side vende opad, for at Vandet kan finde Afløb. Den øverste Ende af Stolperne dækkes altid med en lille Plade eller med en gjennemgaaende Dækplanke, som giver Plankeværket mere Stivhed.