Veiledning I Husbygningskunst
Forfatter: Herholdt
År: 1875
Forlag: Otto Schwartz's Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 690 Her
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Da Plankeværkerne altid raadne hurtigst nærmest ved Jor-
den, har den vandrette Beklædning det Fortrin, at de nederste
Bræder kunne fornyes naar Omstændighederne fordre det, medens
ved den lodrette Beklædning alle Bræder angribes, og en For-
nyelse maa omfatte hele Beklædningen.
Afstanden imellem Stolperne er ved lodret Beklædning 3
til 4 Alen. Ved vandret Beklædning kan man tilnød hjælpe
sig med en Stolpe paa hver 5 til 6 Alen, alt efter Brædernes
Længde, naar man imellem hver to Stolper nagler et lodret
Brædt paa Beklædningen. Højden af Plankeværker falder sæd-
vanligvis imellem 3% og 5 Alen.
Jerntraadshegn bestaa i deres simpleste Skikkelse af
Jerntraade, som ere udspændte vandret imellem Træstolper.
Traadene maa helst være galvanisk forzinkede for ikke at an-
gribes af Bust. Hjørnestolperne forsynes i Jorden med Fod-
stykker og Stivere for at kunne modstaa Trækket; de mellem-
staaende Stolper blive enten nedgravede eller nedrammede som
Pæle. Traadene befæstes til Stolperne med Kramper eller Søm.
Denne Maade at hegne paa skriver sig fra England, hvor den
oprindelig har været benyttet til Markhegn; her anvendes den
ofte til lettere Indhegning omkring Haver m. v. Vil man have
et tættere Hegn, anvendes Net af Jerntraad, som enten ligeledes
befæstes til Træstolper eller til Jernstænger. Saadanne Hegn, som
helt ere af Jern, kunne være fortløbende, men bestaa ofte af
Fag paa omtrent 3 Alens Længde, som samles med smaa Bolte;
de Jernstænger, som danne Sidestykkerne i Fagene, ere da forneden
forsynede med Hager, som graves ned i Jorden. Denne Art af
Hegn har den Fordel, at de let kunne flyttes, og de anvendes
saaledes f. Ex. i offentlige Haver til midlertidig Afspærring af
Græsplæner, hvor Græsset er blevet nedtraadt eller gjennem-
skaaret af Fodstier og maa fredes for atter at vokse frem. Hvor
Gitteret ikke skal kunne flyttes, sættes Sidestykkerne ned i ned-
gravede Støbejerns Fødder, hvori de støbes fast, medens de for-
oven samles i et Hoved eller en Knap af Støbejern.
Jerngittre kunne udføres paa mange forskjellige Maader,
enten af Smedejern eller Støbejern. Smedejernsgittre ere de
stærkeste og se i Reglen bedst ud; men i de fleste Tilfælde an-
vendes dog Støbejernsgittre, fordi de ere billigere og navnlig til-
stede større Frihed i Valget af Formen uden væsenlig Forøgelse
11*