Veiledning I Husbygningskunst

49 højere end Skjoldbuernes Toppunkt og Midten af Kapperne endnu højere, saa at de danne et Slags Kupler; denne Art af Korshvælvinger træffes især hyppigt i Middelalderens Bygnin- ger. Undertiden tilføjes flere Ribber, saaledes at samtlige Rib- ber danne et stjerneformigt Møn- ster, f. Eks. som i Fig. 41. Hvælvingen kaldes da S tjerne- hvælving. Klosterhvælvingen fremkom- mer ligesom Korshvælvingen ved Skjæring af to Tøndehvæl- vinger, men ved Borttagelse af de Dele af disse, som falde udenfor Skjæringslinierne (Pig- 42). Undertiden er det nød- vendigt at danne en Aabning i Siden af en Hvælving, f. Eks. for at skaffe Lys fra et Vin- due i den Mur, hvortil Hvæl- vingen støtter sig. Aabningen dækkes da med en Stikkappe (Fig. 43). b. Hvælvingers Murfor- bindelse og Udførelse. Hvælvinger, som overspænde Rum i almindelige Bygninger og kun have deres egen Vægt at bære, ere sjeldent mere end * Sten tykke. Naar et Rum er saa stort, at det ikke kan Fig. 41. overspændes med en enkelt Hvælving uden at denne maa gives en større Tykkelse, foretræk- ker man i Reglen at mure flere mindre Hvælvinger, understøt- tede ved Dragere eller Bjælker (Tøndehvælvinger), eller ved Pil- ler eller Søjler (Korshvælvinger). Forbindelsen i Hvælvinger er den samme som i Mure, og % Stens Hvælving bestaar altsaa af lutter Løbere. Efter den almindelige Regel skulde Lejefu- 4