Veiledning I Husbygningskunst
Forfatter: Herholdt
År: 1875
Forlag: Otto Schwartz's Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 690 Her
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
gerne ligge lodret paa Trykkets Retning; men denne Regel føl-
ges ikke altid ved Hvælvinger, og det er heller ikke nødven-
digt, naar en Hvælving — som det almindeligvis er Tilfældet —
paa alle Sider omgives af faste Mure, som forhindre Stenene i
Hvælvingen fra at glide paa hverandre eller skyde ud til Siden.
En Tøndehvælving kan mures paa tre Maader:
1) Skifterne lægges parallelt med Hvælvingernes Akse, saa-
ledes at Lejefugerne danne rette Linier. Denne Maade vil i al-
mindelige Tilfælde være den naturlige.
2) Skifterne lægges som Ringe, vinkelret paa Hvælvingens
Akse. Ved denne Forbindelse faar Hvælvingen mindre let Rev-
ner paalangs, idet Revnen maa danne en Fortanding, Dog tør
man ikke derfor regne paa en større Stabilitet.
3) Skifterne lægges paaskraa, vinkelret paa den udfoldede
Hvælvflades Diagonaler, saaledes at de støde sammen i en Zig-
zaglinie langs Toplinien og langs den midterste Tværsnitslinie.
Herved opnaas, at Skifterne faa en mindre Krumning, end ved
den under 2 nævnte Fremgangsmaade, saa at Stødfugerne blive
mindre kileformige, medens Lejefugerne, der ogsaa blive kilefor-
mige, blive det i mindre Grad end naar Skifferne ligge paalangs.
Til flade Hvælvinger imellem Jernbjælker benytter man
som oftest hule Mursten for ikke at gjøre Jernbjælkerne sværere
— og derved dyrere — end nødvendigt. De hule Sten ere i
Reglen 2% til 3“ tykke; naar de have denne Tykkelse og naar
Hvælvingen mures i Cement, vil man i de fleste Tilfælde kunne
lægge Stenene med Fladen nedad
rw (Fig. 44)
--- I Kuppelhvælvinger mures
Skifterne i vandrette Ringe.
Fig. 44. Sammensatte Hvælvingerkunne
mures paa tre Maader:
1) Skifterne i de enkelte Kapper lægges parallelt med dis-
ses Akser; de Sten, som danne Sømmene, høre da afvekslende
til den ene og den anden Kappes Forbindelse. Denne Maade
kan ikke anvendes, hvor der er Ribber langs Sømmene.
2) Skifterne lægges vinkelret paa Sømmene, saa at de støde
sammen i Midten af Kapperne. Paa denne Maade blive Søm-
mene stærkere, hvilket især er af Vigtighed ved Korshvælvin-
ger, hvor Trykket af Kapperne overføres paa dem.