Veiledning I Husbygningskunst

56 Fig. 53. af en Klosterhvælving (Fig. 53), hvis ene Side dannes af en lodret Bagvæg, medens de to tilstødende Sider hvile paa to 1 Sten tykke Mure, Vangerne, og den fjerde Side paa et Skorstens- anker, en Jernbjælke (sædvanlig støbt), som bæres af Vangerne og lægges i en Højde af omtrent 2° 18“ over Gulvet. Ovenpaa Skorstensankeret kan man op- føre en lodret Mur, og hvis man lader denne tillige med Vangerne fortsætte sig op over Kappen i 1 Stens Tyk- kelse og udfylder Mellemrummet mel- lem disse Mure og Kappens Overside med Beton eller Grus, har man et fast Underlag for den næste Etages Ildsted. I den nyere Tid udelader man ofte Vangerne og anbringer i Stedet for dem Jernsøjler under Kappens Hjørner; i saa Til- fælde maa der ogsaa være Skorstensankere paa Siderne. Meget ofte anbringes Ildstedet i et Hjørne af Kjøkkenet, saa at den ene Vange dannes af et Skillerum, som da naturligvis maa være af Grundmur, mindst 1 Sten tyk (i det Mindste paa dette Sted). I Stedet for murede Kapper kan man ogsaa have Kapper af Metalplader, især hvor der kun er Ildsted i 1 Etage. Foran Ildstedet lægges Gulvet i en Brede af 18“ af Mur- sten eller Fliser. c. Kaminer. Paa Grund af den ringe Nyttevirkning, som man faar af Brændselet, naar man opvarmer Værelset med Kaminer, anvendes de ikke meget i vort Klima; men da de give en behagelig Varme og en god Ventilation, ser man dem dog undertiden. Da Ka- miner fordre stærk Træk, maa hver Kamin have sit eget Skor- stensrør; Rørene ere sædvanligvis 6“ i Kvadrat eller runde med 6“ Diameter. Kaminer anbringes i en Indfatning, som oftest af Sten (Marmor, Skifer, Sandsten). De ældre Kaminer vare i Grunden ikke andet end en kappeformig Udvidelse af Skorstens- rørets nedre Ende, paa hvis murede Bund Brændselet anbragtes. De nyere Kaminer, saaledes som de navnlig anvendes i England