Veiledning I Husbygningskunst
Forfatter: Herholdt
År: 1875
Forlag: Otto Schwartz's Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 690 Her
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
Da det ikke ser godt ud, at
en Skorsten træder frem i et
Værelse, lader man om mu-
ligt Fremspringet falde i et
Lokale, hvor man lægger
mindre Vægt paa Udseendet.
Hvor 4 Skillerum støde sam-
men, stiller man dem under-
tiden saaledes, at Høret helt
skjules imellem dem (Fig. 51);
ofte kan man ogsaa ved at
anbringe Rørene i Siderne af
Nischer undgaa at de blive
fremtrædende (Fig. 52.) I
Ydermure bør man i Reglen
thi den stærke Afkjøling ka
trække.
Fig. 52.
undgaa at anbringe Skorstensrør;
n let bevirke, at de ikke ville
b. Kjøkkenildsteder.
Et Kjøkkenildsted maa anbringes med Bagsiden opad en
Grundmur, hvis Tykkelse er mindst 1 Sten.
Ovenom Jldstedet anbringes sædvanlig en Kappe, som i tid-
ligere Tid, da man brugte aabne Ildsteder, tjente til at bortføre
Røgen og Emmen (den Damp, som udvikler sig ved Madlavningen),
men som nu, da man overalt har lukkede Ildsteder (Komfurer),
hvorfra Røgen ledes direkte ind i Skorstenen, gjør god Tjeneste
til at optage Emmen alene og føre den ind i'Skorstensrøret, eller
hellere i et særskilt Rør, Emrør. Et saadant Emrør, der altid
bør ligge umiddelbart op ad et Skorstensrør, for at det kan
være varmt og som Følge deraf have god Træk, har øverst
under Skorstenskappen en Aabning, som ved Hjælp af en Klap,
Emklap, der er af Jern, kan lukkes eller holdes aaben, efter-
som man vil fjerne Emmen eller holde paa Varmen i Kjøk-
kenet.
Emrøret føres enten ud igjennem Taget eller udmunder i det
øverste Loftsrum, hvorfra Emmen da trækker ud igjennem lagets
Utætheder.
En Skorstenskappe er i Reglen en muret Hvælving i Form