Veiledning I Husbygningskunst

54 ledning til Skorstenenes Nedstyrtning, hvorved Bygningens Øde- læggelse befordres og Ildens Udbredelse lettes, foruden at det er til stor Fare for dem, som ere beskjæftigede med Sluknin- gen. I mange Tilfælde at anvende Stol, nemlig kan man ogsaa trække Skorstene uden enten ved at understøtte dem med en Mur eller ved at støtte to Rør imod hinanden saaledes, at de danne en Spidsbue (Fig. 49). ■ En Skorsten maa i Reglen føres et Stykke op over Taget; Kjøbenhavns Bygningslov forlanger, at alle Skor- stensrør skulle føres mindst 1% Alen op over Tagryggen. Det Stykke af Skorstenen, som er over Taget, kaldes Piben. Naar en Pibe er fælles for flere Rør, bør disse fortsætte sig ad- skilte fra hinanden helt op til Pibens Munding, da ellers Trækken let bliver mindre god. Den nederste Del af Piben giver man en forøget Murtykkelse saa- ledes, at den paa alle Sider springer et Par Tommer ud over Tagfladen (Fig. 49); thi ellers vilde Vandet løbe ned igjennem Taget langs Skorstenen. De øverste Skifter af Piben gjøres lige- ledes noget fremspringende, saa at de danne en Gesims, hvilket ikke blot er til Fordel for Udseendet, men tillige styrker Piben. Ikke .sjeldent dækkes Oversiden af en Skorstenspibes Murværk med en Plade af Støbejern, som da bør have et Fald til alle Sider og danne en Vandnæse ud over Murværket. Et Skorstensrør, som kun har den sædvanlige Murtykkelse af % Sten, bør for Brandfarens Skyld ikke være i umiddelbar Berøring med Træværket i Bygningen. Kjøbenhavns Bygnings- lov foreskriver, at den indvendige Side skal holdes mindst Si- Tomme fjernet fra Træværket i Bjælkelag, Skillerum og Tag- værk; Røret maa ikke paneles eller betrækkes paa Blindlister; dog er det tilladt at anbringe et indtil 5“ højt Fodbrædt imod Røret, naar det ikke befæstes i dette. Skorstensrør anbringes næsten altid i eller opad en Mur eller (hyppigst) hvor to Mure støde sammen, (Fig. 50.)