Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

lige Aftaler paa disse Ruter. Netop derved blev der Plads for et Selskab, som det af Potts dannede, der overtog hele Transporten for en enkelt bestemt Gennemgangs-Sats og derved sparede de en- kelte Befragtere for al personlig Ulejlighed og Usikkerhed. Sel- skabet fik efterliaanden sin egen Waggonpark og sørgede især for altid at have Vogne disponible til Transport af Petroleum. Kor at kunne gennemføre sit Forehavende paa en for Kun- derne virkelig tilfredsstillende Maade fandt Potts det formaals- tjenligt at træde i tæt Forbindelse med Pennsylvania-Banen. Denne er ogsaa ubestridelig Petroleumsdistriktets Hovedbane: dens Stambane fra Philadelphia til Chicago gaar i lige Linie fra førstnævnte Sted til Pittsburg, medens en anden Gren gaar over Corry til Erie, hvorhos endelig Corry og Pittsburg blev forbundet med en Linie, som over Titusville og Oil City gaar lige langs ned igennem Oliedistriktets nordlige Del, følgende Oil Creek- og Al- legheny-Floden. Det kan paa dette Sted anføres, at Nem York Centrals Hoved- linie Nein York—Chicago, der som alt ovenfor nævnt gaar over Buffalo, Erie og Cleveland, skyder fra en Station mellem Erie og Cleveland, Ashstabula, en Sidelinie ind i O lie distriktet, oprinde- lig førende til Franklin, senere videre til Oil City og Titusville. Som tredie Hovedkonkurrent i disse Egne fremtraadte i 1872 Erie-Systemet ved Sammenslutningen af den oprindelige Eriebane og den tidligere nævnte Atlantic & Great Western, altsaa den før- ste Jærnbane i Oliedistriktet (jfr. ovenfor Side 26). Da New York Central ved sin nysnævnte, saakaldte Lake Shore Bane trængte sidelæns ind i Oliedistriktet, aabnedes derved en hæf- tig Konkurrence med Pennsylvania. Hidtil havde dette Baneselskab i Forening med Potts fuldstændig behersket Petroleumstransporten, dets Politik var ved Ydelsen af lavere Fragter at begunstige Raffina- derierne i Titusville og Pittsburg paa Clevelands Bekostning, og i 43