Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1914
Forlag: Jensen og Kjeldskov
Sted: København
Sider: 180
UDK: 061.5(489) Dan
DOI: 10.48563/dtu-0000185
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1868 truedes herved Cleveland-Raffinaderiernes fortsatte Bestaaen
i saa høj Grad, at Aviserne i Oil City og Titusville mente trium-
ferende at kunne forkynde, at Cleveland qua Petroleumsby snart
vilde blive udslettet som ved en Svamp af Jordens Overflade.
Medens de fleste Cleveland-Raffinaderier da ogsaa paa dette
Tidspunkt beskæftigede sig ivrig med Planer om at flytte deres
Bedrift til selve Oliedistriktet, besluttede Rockefeller at blive og
tage Kampen op med Potts og Pennsylvania. Han rettede da sin An-
strængelse paa at gøre New York Central forstaaeligt, at skulde
dette Selskab, hvis Bane i en stor Bue førte langt Nord om Oliedi-
striktet, overhovedet kunne paaregne nogen klækkelig Andel i frem-
tidige Petroleumsforsendelser, maatte den sætte Cleveland-Raffina-
derierne i Stand til at kunne drage Petroleumen til sig derigennem,
at de ved en lav Specialfragt til New York fik den tilstrækkelig
billige Adgang til at afsætte deres raffinerede Petroleum ved at
eksportere den fra New York.
Og denne Fragtsats maatte være saa meget mere billig, som der
dog for Cleveland-Raffinaderierne stadig stod den Udvej aaben at
søge Petroleumen transporteret til Søs ad Erie-Søen og Kanalen
til New York. Rockefeller tilbød nu baade at give fuldstændig
Afkald paa den sidste Mulighed og forpligte sig til hele Aaret
igennem daglig at sende mindst 60 Waggonladninger Petroleum
med Central og overhovedet hele sin Petroleumseksport, selv om
den blev større, men til Gengæld maatte hans Selskab, som sagt
have en særlig lav Fragtsats.
For Lake & Shore’s Fragtafdeling var der just da kommen en
ny Chef, Devereux. Denne begreb hurtig, at Rockefellers Cleve-
land-Raffinaderier og New York Central-Selskabet havde fælles In-
teresser, gik derfor ikke alene ind paa at yde den ønskede Ra-
bat, men sørgede ogsaa for Banens ovenfor omtalte Forlængelse
fra Franklin til Oil City og Titusville.
44