Det Danske Petroleums Aktieselskab
1889 - 1914

1868 truedes herved Cleveland-Raffinaderiernes fortsatte Bestaaen i saa høj Grad, at Aviserne i Oil City og Titusville mente trium- ferende at kunne forkynde, at Cleveland qua Petroleumsby snart vilde blive udslettet som ved en Svamp af Jordens Overflade. Medens de fleste Cleveland-Raffinaderier da ogsaa paa dette Tidspunkt beskæftigede sig ivrig med Planer om at flytte deres Bedrift til selve Oliedistriktet, besluttede Rockefeller at blive og tage Kampen op med Potts og Pennsylvania. Han rettede da sin An- strængelse paa at gøre New York Central forstaaeligt, at skulde dette Selskab, hvis Bane i en stor Bue førte langt Nord om Oliedi- striktet, overhovedet kunne paaregne nogen klækkelig Andel i frem- tidige Petroleumsforsendelser, maatte den sætte Cleveland-Raffina- derierne i Stand til at kunne drage Petroleumen til sig derigennem, at de ved en lav Specialfragt til New York fik den tilstrækkelig billige Adgang til at afsætte deres raffinerede Petroleum ved at eksportere den fra New York. Og denne Fragtsats maatte være saa meget mere billig, som der dog for Cleveland-Raffinaderierne stadig stod den Udvej aaben at søge Petroleumen transporteret til Søs ad Erie-Søen og Kanalen til New York. Rockefeller tilbød nu baade at give fuldstændig Afkald paa den sidste Mulighed og forpligte sig til hele Aaret igennem daglig at sende mindst 60 Waggonladninger Petroleum med Central og overhovedet hele sin Petroleumseksport, selv om den blev større, men til Gengæld maatte hans Selskab, som sagt have en særlig lav Fragtsats. For Lake & Shore’s Fragtafdeling var der just da kommen en ny Chef, Devereux. Denne begreb hurtig, at Rockefellers Cleve- land-Raffinaderier og New York Central-Selskabet havde fælles In- teresser, gik derfor ikke alene ind paa at yde den ønskede Ra- bat, men sørgede ogsaa for Banens ovenfor omtalte Forlængelse fra Franklin til Oil City og Titusville. 44