Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

7 opløste Stof udskilles, og der udskilles netop saa meget, at den tiloversblevne Opløsning („Moderluden“) er mættet ved de nye Forhold. Det kan dog hænde, at Udskillelsen er vanskelig at faa i Gang, saa at Opløsningen bliver „overm ættet“. Det skal udtrykkelig fremhæves, at vi ved Opløsnin- ger her kun forstaar saadanne, hvor hverken det opløste Stof eller Opløsningsmidlet forandrer Egenskaber ved Op- løsningen. Dette er f. Eks. Tilfældet, naar Sukker eller Kogsalt opløses i Vand; men ikke naar man opløser f. Eks. Zink i Saltsyre, hvor Zn + 2 HC1 = ZnCh + H2. 6. Det Tal, der angiver en Opløsnings Indhold af opløst Stof, kaldes Opløsningens Koncentration. Den kan enten opgives i Gram pr. Liter, f. Eks. 10 g NaCl i 1 1 Vand, eller — hvad der hyppigere bruges — som den molekulære Koncentration, hvor man angiver, hvormange Grammolekule r, der er opløst i 1 Liter Vædske. Et Grammolekule af et Stof er detAntal Gram, der angives vedStoffetsMo- lekuletal. Klornatriums Molekuletal er f. Eks. 58,6 (NaCl = 23,1 35,5); et Grammolekule NaCl er derfor 58,6 g. Det viser sig nu, at Opløsninger og Luftarter følger de samme Love og har de samme Værdier for de i Lovene indgaaende Konstanter. Vi vil derfor ganske kort rekapi- tulere Lovene for Luftarter. 7. De vigtigste Love for Luftarterne. Naar en Luftart er indespærret i et lukket Rum, vil den udfylde dette Rum helt. Forøges Rummets Størrelse, vil Luftmas- sen udvide sig og stadig fylde det. Den Kraft, hvormed Luften søger at udvide sig, kalder man Lufttrykket. En Luftarts Tryk, Rumfang og Temperatur staar i nøje Forhold til hinanden, og der gælder som bekendt følgende Love for dem: