Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

42 jo større Koncentrationen er. Den Kraft, hvormed Qpløs- ningen sker, er Differensen mellem de to Fugasiteter, og den bliver derfor mindre, jo større Koncentrationen er. Naar de to Fugasiteter er lige store, er Opløsningen mættet. Paa en ganske lignende Maade forholder det sig med Metallerne. Naar de anbringes i en Opløsning, vil de have Tilbøjelighed til at udskille Ioner, og disse vil omvendt have Tilbøjelighed til at udskille sig som Metal. Den Kraft, hvormed Metallerne udsender Ioner, er konstant, da faste Stoffers Koncentration er konstant. Den kaldes Op- løsningstendensen. Udsendelsen af Ioner vil for- øge lonkoncentrationen, og Opløsningstendensen vil der- for modvirkes af den Kraft, hvormed Ionerne søger at hindre Koncentrationens Forøgelse; men denne Kraft er netop Ionernes osmotiske Tryk. 47. Naar Metallerne udsender Ioner har disse jo en positiv Elektricitetsmængde, og Metallet vil derfor ved Ud- skillelsen blive negativt ladet. Hvis der paa Metallet ud- skilles Ioner, vil disse afgive deres positive Ladning til Metallet, der da bliver positivt. Hvis vi dypper et Metal i rent Vand, vil der straks udskilles Ioner, men paa Grund af den Ladning, Metallet derved faar, vil det atter virke tiltrækkende paa Ionerne, saa at der indtræder en Ligevægt Metal Ioner, inden der er udskilt saa meget Metal, at vi kan paavise det kemisk. Hvis der i Forvejen var Metalioner af samme Art i Opløsningen, kan man faa den omvendte Proces, saa der udfældes Metal. Hvis vi paa en eller anden Maade er i Stand til at fjerne Metallets Ladning, kan der ske en langt stærkere lonudskillelse, og hvis vi kalder Opløsningstendensen P, det osmotiske Tryk p, vil den Kraft, hvormed Ionerne ud- skilles være P—p. Det Arbejde, der udføres herved kan beregnes efter Gaslovene (Se § 8) som