Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

Forfatter: J. A. Jonas

År: 1915

Forlag: Aarhus Tekniske Skole: Skolens Forlag

Sted: Aarhus

Sider: 79

UDK: 621.37

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
67 disse er, og jo tættere de er lejrede, desto tættere bliver det udfældede Metal. Det vil dog aldrig faa samme Struktur som valset eller trukket Materiale, og det vil altid være mere eller mindre porøst. Heraf følger for det første, at et galvanisk udfældet Metallag ikke vil virke saa godt be- skyttende mod kemiske Angreb som et paavalset eller paa- støbt Lag, og for det andet vil Krystaldannelsen medføre, at Nedslagets Overflade stadig vil afvige mere og mere fra Katodeoverfladen, jo tykkere det bliver. Selv om Ka- todeoverfladen oprindelig var poleret, vil Nedslagets Over- flade blive mere og mere ru, efterhaanden som det vok- ser i Tykkelse, og der kan endog danne sig Knopper og Udvækster langs Kanterne. Denne Ulempe kan man dog i nogen Grad undgaa, naar man nu og da tager Genstan- dene op af Badet og børster dem med en Kradsbørste el- ler glatter dem ved Presning. Det sidste bevirker samtidig, at Metallaget bliver tættere. 74. Ved Galvanostegi er det af allerstørste Betydning, at det udfældede Metallag sidder meget fast paa den Over- flade, hvorpaa det er udfældet. Den Aktalflade, der skal dækkes galvanisk, maa derfor være fuldstændig ren, den maa være befriet for ethvert Spor af Støbeskal, Ilte, Fedt o. s. v. Mangler i denne Henseende bevirker, at Nedsla- get sidder løst eller bliver misfarvet og grimt. Selv om Overfladen er fuldstændig ren, er det dog ikke afgjort, af Overtrækket vil hæfte paa det. Alan kan nemlig ikke over- trække ethvert Metal med et hvilketsomhelst andet Metal paa en saadan Maade, at Overtrækket sidder fast. Det maa nemlig betragtes som fastslaaet, at Grænselaget mel- lem de to Metaller bestaar af en Legering af dem, og man kan derfor kun faa fastsiddende Overtræk med de Metaller, som let legerer sig med det Metal, der skal overtrækkes. Hvis en Genstand af et bestemt Metal skal overtrækkes med et andet bestemt Metal, der ikke eller kun vanskeligt legerer sig med det første, kan det være nødvendigt at indskyde ct tredje Metal, der let lege, er sig med dem bc;- •;?,