Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

71 udfældes Metal paa det Sted, hvor Traadene rører Varerne, maa Traaden enten fastgøres paa et Sted, der senere skju- les, eller den maa flyttes i Løbet af Processen. Anoderne er saa godt som altid af samme Metal, som det der skal udfældes. Kun ved Forgyldning bruger man undertiden Kulanoder. Anoderne kan enten være støbte eller valsede; men da de sidste vanskeligere oplø- ses, vil Badet let blive for surt. Undertiden bruger man baade støbte og valsede Anoder samtidigt i et saadant For- hold, at Badets Surhedsgrad ikke forandres. Strømmen. Da et galvanisk Bad kun kræver ringe Spænding, højst 4—5 Volt, maatte Produktionen være me- get stor, hvis man direkte vilde bruge Centralspænding (220 Volt), idet man da maatte sætte ca 50 Bade i Serie. Dette vilde imidlertid være ubekvemt af mange Grunde, og man anvender derfor lavspændt Strøm. Ved større An- læg bruger man en Omformer eller en Dynamo, cier træk- kes fra Slibemaskinernes Transmissionsaksel. Ved smaa Anlæg kan man hjælpe sig med Bunsens Elementer eller Akkumulatorer. Hvert Bad bør have sit særlige Voltmeter, hvormed man kan kontrollere Strømtætheden, som omtalt i § 72. 79. Varernes Tilberedning. Forinden Varerne kommer i Badet, maa de undergaa en Forbehandling, der afhænger af det Udseende, som Overtrækket paa den fær- dige Genstand skal have. Som Regel skal Overtrækket være blankt poleret som f. Eks. ved Fornikling; men det kan ogsaa forekomme med mat Overflade f. Eks. ved For- kobring eller Forgyldning. I første Tilfælde maa Genstan- standene slibes og undertiden poleres. Slibningen foregaar i Reglen paa Slibeskiver af Filt, der roterer me- get hurtigt. For Jærn, Staal og Nikkel er Periferihastig- heden ca. 30 m/Sek., for Messing, Bronce og Kobber 25 m/Sek. og for Zink, Tin, Britaniametal og Aluminium 20 m/Sek. Som Slibemiddel bruger man Smergel, der udrø- res i smeltet Tælle. Denne Blanding udstøbes i et glat