Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

95 X. Lak, Gummi-Lak, Lak-Harpix. Bed Gummi-Lak etc. forstemes et rødt Harpix, som, navnligcn i flere Lande i Ostindien, udflyder af sorfljellige Planter ester Stik i Barken af adskillige Jnsccter. De sædvanligste Træer, hvoraf Laken erholdes, ere det hellige Figentræ (Fieus ix-ligiosa), det indiikc Figentræ (Ficus indica), det indiske Æbletræ (Rhamnus jujuba), B ihertreeet (Croton laccifcmm), Bi a soen (Butca frondosa) og ft. andre. Hunin- scctet af den lille Lak-Skjoldluus (Coccus laccac) er saa stort som en almindelig Luus, rundt og fladt, as rod Farve, med tolv Bugringe og sex Kløer. Haninsectct er dobbelt saa stort og har sire Vinger. Der er kun et Han- til ca. 5000 Huninsccter. I November og December kryber Dnglen frem af Æggene, som ligge under Hunnens dodc Legeme. Ungerne sætte sig sast paa Barken af Planten, forat ernære sig af Saften, og ofte i en saadan Mængde, at Planten seer ud, som om den var besaaet med et rodt Pulver. Dyrene Hive lidt ester lidt større og omgive sig med et Lag Harpix, som har en smuk røb Sast. Heri leve de til i November og December, da der sremkoinme 20 til 30 Unger, som begynde sit Liv paa samme Maadc. De tomme Celler blive tilbage paa Grenene og tenes. Den røbe Saft er fuld komne si strax efter at Jnsectet lægger Æg. Ester Formen, som Laken har i Handelen, gives der: a) Stvklak (Lacca in baculis), b. c. de afbrukne Grene, som ere ovcrtrufiie med det nævnte Harpix, der er nicer eller mindre mørkerødt, haardt og har mufftet Brud. Den har 80 Dele Harpix, 10 Dele Farvestof etc. Man har siamsk Stoklak, som er den bedste, fordi den indeholder den største Deel af rød Farve; jo dybere rød og sortlad n den er, desto bedre. Ringere er Assamsk, som er lysere. Kvrvinandclsk Stvklak er guulrod og udvendig graabruun af Farve, stundom halv tzjcnnemsigtig. Den sra Pcgu er meget mørt. Ten ringeste er den Ben- galske, som bestaaer af et meget tyndt Lag; den er guulagtig, halv gjennemsigtig. Det hænder sig undertiden, at Stoklak, naar den udsættes sor Solheden, brænder sammen, man saaer da Lak i Klumper (in massis). Smeltet og renset tjener ben hos de Indfødte til Fruentimmer-Smykkelser, heraf den tidligere bekjcndtc S ren lak (Gummi lacca auriculata). Lak i Klumper forekommer nu neppe nicer i Handelen. b) Lak i Korn, Kornlak (L. in granis). Naar Stoklak pilles eller brækkes sra Grenene, stades grovt i et Slags Morter og blandes med Band, saa opløses en stor Deel af Farven i Vandet, og man crholder et renere Harpix, som kaldes Korn lak. Man har det i større og mindre Korn af guulbruun Farve. Der forekommer ogsaa i Handelen en Kornlak, i em Farven ikke er uddragen af. Naar Farvens Uddragning skeer ved Hjælp af Soda, sor at anvende den til Lak-Dye, saaer Kornlaken en lysere Farve. Til god Kornlat gjor man den Fordring, at den er smukt rodguul og bestaaer af halvgjennem- sigtige Korn, som ere rene, frie sor fremmede Dele og Støv. Farven bør ikke være rød eller mørkerød. Sp. V. — 1,139. 78,5 Harpix, 2,5 Farvestof etc. c) Schellak (L. in tabulis), som i Jndien beredes paa folgende Maade: Man femmer Kornlak i en Hampesæk, der er 4 Fod lang og Ve Fod i Omfang, fom af to Mand holdes over en Jld, til en Deel af Laken smelter, hvorpaa de ftyndsomst tage Sækken bort fra Jlden, vrie den, at den smeltede Lak kan flyde igjennem Sækken og ned paa de derunder udbredte Pisangblade, hvis glatte og stimede Overflade forebygger Fastklabningcn. Herved bliver Scheilaken i tynde Tavler. Jo mindre Kraft man anvender sor at udpresse Schellaken, desto flævfcrc b!ii?;r den, og jo finere Sækken er, desto gjcn-