Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

96 nemsigtigcre og klarere bliver Harpixet. Schellak forekommer i forskjellige Farvegrader, saasom: ordinair mørk, der næsten flet ikke er gjennemsigtig; middel, rødagtig gjennemsigtig-, fineste Sort er guulagtig gjennemsigtig. Man har ogsaa lever- farvet, rødguul og guul. Schellaken bør ikke være for tynd, men smelte let. Den har 90,5 Harpir, 0,5 Farvestof etc. Ved Hjælp af Chlorgas bleges Schellak, oploft i Kalilud, til den ganske mister sin brune Farve. Schellak opløses i Alkohol og Mther. Stok- lak anvendes til Kornlak, til Lak i Klumper o .s. v. (Til Kuglelak bruges ikke Lak, men Rodtræ). Af Kornlak erholdes, som ovenfor anført, Schellak, ogsaa anvendes den til Fernis etc. Schellak bruges til Polimr, Fernis, Limning, Lak etc. Den meste Lak saae ’Sjanbel. vi fra Bengalen, Japan, Pegu, Siam, Tonkin etc. Fra Levanten faae vi over Livorno og andre Stader ved Middelhavet en rod Stoklak, ogsaa en sort Lak kommer derfra, men koster kun en fjerde Deel saamegct som hiin. Lak kommer i Kister eller Fade paa ca. 200 il. Gruppe, bukker-Materialm. Sukker (t. Zucker, engl. Sugar, fr. Sucre, lat. Sacchanim) kaldes i Almin- delighed en Substants, der lader sig opløse i Band og Alkohol, er farveløs eller Bruun« laden, crystalliseerligt eller sirupagtig, med sød Smag, men uden Lugt. Denne Substants er fornemmelig tiistæde i Sukkerrøret; men öog ogsaa i andre Planter og i dyriske Le- gemer, og den uddrages i Reglen ved Kunst. Man inddeler den i: A. crystalliseerligt eller almindeligt Sukker, B. Frugtsukker, C. ucrystallisecrligt eller Slimsukker og D. Manna- sukker. Foruden disse gives der endnu en Mængde andre Sukkere, men som ikke cre af nogen synderlig technifl Beskaffenhed, og derfor kun have hjemme i Chemien. A. Crystalliseerligt eller almindeligt Sukker. Man finder dette Sukker i Saften af Sukkerrøret i størst Masse; det kaldes der- for Rørsukker, tildcels ogsaa i Bambusrøret, i Saften af flere Ahorntræer, i Kokos- palmens Blomst og i andre Palmetræer: Palmesukkcr, i Runkelroden: Runkclrod- sukker, i mange andre Rodværter, i Græskar, iMaisstængler, i Græsarter o.s.v., for- bunden med Slimsukker, Planteflim, Gummi, Æggehvide, flere Slags Salt etc. 1. Rorsukker. Sukkerrøret (Sacchanim officinarum IL) forekommer kun i de varme Climaer, sornemmcligen imellem Vcndecirklernc og navnligen i Ostindien og Vestindien. Man an- seer Ostindien eller China for Fædrelandet. Navnet stammer fra det Jndiske (Sanskrit: Sarkara, Prakrit: Sakkara) og blev i Arabist' til Sukkor, hvilken Benævnelse bruges med meer eller mindre Afvigelse i de vigtigste europæiske Sprog. 2 China gaaer Suk- kerrøret til 30 0 og i Amerika til 32 °, i Afrika ligeledes til 32 °, og, naar man medtager enkelte Haver i Spanien og Sicilien, saa naacr dets nordlige Grænse i Europa til 37 a 38 0 N. B. I Amerika gaaer Sukkerrørets Høide, s. Er. i Mexico, indtil 6000 Fod over Havfladen, i Nepal gaaer det til 4500 Fod. Sukkerrøret er en pcrennerende Plante og der dyrkes talrige Afarter deraf. Det flyder ligesom andre Græsarter et Straa (Stængel), der er 1 a 2 Tom. tykt, og naaer en Høide af 120 til 200 Tom Stænglen bcstaaer indvendig af et hullet Væv, som omgives af en haard Bark, og indesluttet en Art Marv, i hvis Celler Sukkcrsaftcn befinder sig. Blomsterne sidde omtrent som ved Havren. Roden