Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

97 løber horizontal hen under Jordskorpen, og bestaacr as Cylindre, sammenhængende ved Knuder. Sukkerroret forlanger en frugtbar Jordbund, et varmt Clima og stærk Sol- varme. Forplantningen skeer ved Stiklinger as Stænglen, forsynede med Knopper. Efter Climaets Bestaffenhed udkræves 12 ä 16 Maaneder til dets Modenhed. Naar Blomster- tiden nærmer sig, saa falde Bladene as og Stænglen bliver straaguul. Naar Roret hostes, stjæres Stænglen af ovenfor Roden og bringes i Bundter til Sukkermøllen, hvor Roret knuses, hvilket bør skee inden 24 Timer efterat det er asskaaret. Sukkermarken er gjerne deelt i større fiirkantede Bede, og beplantes saalcdes, at Høsten kan foretages successiv. Arbejderne i Sukkerplantagerne, Hacienderne, cre enten Frie eller Negere. As de mange Varieteter af Sukkerrøret, som der soltiden gives, vil jeg her ansore: det kreolskc, med mørkegrønne Blade og en tynd, knudret Stængel; det stammer sra Ostindien og kom til Sicilien, hvorfra det forplantedes til'de kanariske Oer, Antillerne og Sydamerika. Det stribede Sukkerrør, der stammer sra Java og anvendes der til Rom, har purpurrødt stribet Løv. Endnu bedre end disse er Sukkerrøret sra Otaheiti; det er stærkere, safti- gere og frodigere. Baadc i Vestindien og Sydamerika er det stärkt udbredt. I Ostindien har man Cads voice, hvis Farve spiller i det Purpurrøde, Poree, med guulgrøn Farve, har mindre Sukker end det forrige og kommer hyppigst til Calcutta, Cullorah voxcr især i Bengalen. Naar Sukkerrøret er afskaaret, maa det saasnart som muligt transpor- teres til Sukkermøllen, inden det gaaer i Gjæring. Man har til dette Oiemeds Fremme endog anlagt Jernbaner ved Sukkerplantagerne. Sukkermøllerne, hvoraf de bedre gaae ved Damp, have en fvrfljellig Indretning Pi6oKnapp chem. Technologic); de bestaac s. Ex. as -i Valser af stobt Jern til Knusning. Under disse er anbragt et ffraatliggende Brædt, der er overtrukken med Bly og forsynet med Hjul; paa dette Grædt løber Saften ned og hen til Beholderen. Sukkerrøret stikkes ind imellem Valserne med Haanden; først en Haandsuld imellem den øverste og mellemste Valse, som modtages paa den modsatte Side af en anden Mand (Rcgerinde), som lader den gaae tilbage igjen imellem den nederste og mellemste Palse. Det udpressede Ner føres nu til et Torrehuus for at tørres og siden at tjene som Brændmaterial. Dette kaldes Bagasse og er i mange Egne af største Digtighed. Saften maa bringes til Jndkogning og Klaring uden Ophold, inden den i mindste Maade bliver suur eller gaaer i Gjæring. Saften har en bruun eller olivengrøn Farve, en sod og behagelig Smag, en ejendommelig balsomagtig Lugt og er uklar. Den klares i store Kjedler, idet den langsom bringes til Kogning, og der tilsættes visse Maal Kalkvand. Jo bedre Casten er, desto mindre Kalk tilsættes for at klare den, det er, tor at giere den fri for qvælstofholdige Dele, Planteæggehvide og frie Syrer. Saften bunges laalcdes sra den ene Kjedel til den anden og stummes flittig. Man har sædvan- ligen anbragt iiuiil fem Ajcdlcr over hinanden, som ophedes ved Jlden linder den sldyc (nederste). Herfra bringes Sasten i en større Pande for at kjøles noget as, inden den kommes i Kjolerne (flade Kar), sex i Tallet, og hvoraf enhver tager 16 »18 Centner Sukker. Her bliver Saften til kornet Sukker. Dens Consistent^ proves ved at udtrække Traade dcras med Fingrene. Fingerprøven. Er Massen saameget askjolet, at der kan tages paa den med Haandcn, bringes den i Drvphusxt, hvor den kommes i Kister, der i Bunden tre forsynede med Huller, forat Melassen (Sirupen) kan sive derigjcnnem ned i en Cisterne og gaae fra Sukkeret, der nu danner kornede Krystaller og kaldes Raa- sukkcr, Mose ovad c. Denne Operation medtager 2 ä 3 Uger. Er den tilendebragt, pakkes Sukkeret i Kister eller Fade etc. og bringes i Handelen. Man har i den nyere Tid begyndt i Kolonierne at anvende til Sukkersastens Klaring tørret Blod og Bccnkul, ogsaa 5