Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

98 dar man søgt al foretage Afklaringen i et luftfortyndet Rum, hvorved man faaer 25 % Sukker niter og undgaacr Melassen. Sukkerets foreløbige Raffinering skeer i Kolonierne, ved at man kommer det i koniske Former, som stilles hen over Sirups-Potter; disse Former ere forsynede med en Prop i Toppen, som tages af, naar Sukkeret er formet, fer at Sirupen kan lobe af. Sukkerets Bund bedeekkes dernæst med udblødt Leer (Potte- magerleer), hvis Fugtighed gjcnncmtrænger Sukkertoppen og tager Sirupen med. Jo oftere denne Dækning med Leer foretages, desto hvidere og mattere bliver Sukkeret. Det kaldes da (Las onade, dækket Sukker. Man bringer i den nvere Tid Sukkeret til England, ikke som Moscavadc, men som stærkt inddampet Saft, altsaa endnu sorenet med Melassen, og denne Fremgangsmaade vil kanskce blive almindelig. As den Melasse, som ikke indebolder meet crystalliscerligt Sukker, fabrikeres Rom, hvortil jo ogsaa anvendes Sukkerskum; stjøndt den bedste Rom jo dog erholdes nf selve Sukkerrøret. Raa-Lukkcr kan foreløbige» inddeles i afrikansk, ostindisk, vestindisk og amerikansk. Eng- lænderne inddele det i saadant, som kommer fra br i ttiske Col onier (British Plantation sugar) og i fremmed Sukker (Foreign sugar). Det første Slags maa kun raffineres i Eng- land, det sidste ikke. Franskmandene bave tre Classificationen bruunt Raa-Sukker, Moscovade — grant Cassonade, der er lysere, og lyst Cassonade (dækket Sukker). Naar det ved Dækning rensede Sukker slaaes itu, fremkommer der tre Slags Sukker, hvoraf den nederstc og lyseste Deel as Sukfersormcn giver Petits sucres on poudres, den mellemste benævnes communs, og den øv erste og ringeste Deel giver tetes, a) Ostindisk ©utter kommer fra Ostindien og navnligen 1) fra Bengalen over Calcutta. Det inddeles i hvidt, guult og bruunt. I Værdi regnes det første for ligesaagodt som guult Havanna, de sidste Slags ere der- imod lige med Brasil-Sukker. Ostindien har navnligen ved Sukkerproductioncn det For- trin at have en billig Arbeidslon, hvorimod Maskinerne indtil den nyere Tid kun have sundet ringe Anvendelse. Dog ere nu ogsaa der Dainsyukker-Møllel indsørtc. 2) Siam-Sukker kommer fra Bagindien. Det er hvidt, tort og storkornet, og holdes for atværc afligc Godhed mcd Brasil-Sukker. De farvede Sorter kommesieldenttil Europa. 3) Java- eller Batavia-Sukkcr er af ostindisk Sukker det bedste. Man sorterer i Amsterdam: i bruunt Standard Nr. 6 — 8, lvscbruunt 9—11, eivntt og graat 12—13, halvhvidt 14 —1G, hvidt 17 — 20. I Rotterdam noteres: i bruunt Standard Nr. 4 — 5, lyscbruunt 6—8, blondt 9—11, graat 12 — 13, halvhvidt 14—15, hvidt 16 — 20. Det hvide holdes for saa godt som hvidt Havanna. I Batavia forekomme hyp- pigt Lcveringscontracter, som sluttes i de første Maanedcr af Aaret at leveres i de sidste Maaneder. I Holland stilles det til Auction som hvidt, graat, blondt og bruunt. 4) C hine si sk eller Canton - Sukker staaer tilbage for ostindifl og kommer sjeldcnt til Europa, da det ikke er tørt. 5) Mani l l a-Su kkcr inddeles i (hvidt), guult (graat og bl ondt) og bruunt. Det Gule staaer over bengalsk. Der forekomme Navnene Pampanga, Iaal, Zebu etc. 6) Afrikansk Sukker bar endnu ikke nogen synderlig Betvdning i Handelen. 1) Man har B ourb o n - Sukker, der kommer fra den franske O as samme Navn. Man har guult og bruunt. Det sørstc staaer ved Siden af guult Havanna, det sidste ved Siden af bruunt bengalsk. 2) Mauritius- eller Isle do I'ran o e-Sukker ligner det Forrige. 3) Madera-Sukker produceres paa Oen Madera as det crcolske Sukkerrør.