Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

11.) vort almindelige Stivelsemeel, og findes derfor i Handelen tidt blandet med dette. Denne Forfalskning kan opdages derved, at man koger Arrowroot med Vand til Klister; naar der Fur- da viser sig den bekjcndte eiendvmmcligc Klisterlugt, kan man vel antage, at Forfalskning fnlskrt., har fundet Sted; mærker man ingen Klisterlugt, saa ansees Melet for reen Arrowroot. Melet af Arrowroot er spec i fisk sværere end Stivelsemecl i Almindelighed. (I Knapp’s chem. Tech, findes en anden Beskrivelse >. Jod gjor det Haat, ligesom Hvcdemeel og Kartoffelmeel. Jo smukkere hvidt og renere det er, desto bedre. Ved Opbevaring maa det holdes vel borte fra lugtende Ting, da det er let modtageligt for al Lugt. Navnet ArroivrootOpbeuar.. (paa Engl, er Arrow, Piil, root, Nod) skal have sin Oprindelse af, at Indianerne betjente sig deraf vcd Helbredelsen af de ved sorgisiede Pile crholdte Saar. Handelen med Arrowroot er i Droguisternes Hænder, som sælge Melet for Salep, da det kan anvendes ligesom Salepmccl. A ii nt. I folge Bot. Zeitung har man undersøgt Arrowroot paa flere Apotheker i Ber- lin og Dresden og kun en eneste Gang sundet Melet af Onc-unm-Art r. „Dette adstiiler sig i vngros-Handelen under Navn as Tiklmr - Mecl fra den egentlige ostindiske Arrow, der faaes af Maranta. Navniigen hører til den Sidste den fra lsaleutta i cylindriske „Büchsen" pakkede Sort med paaklistret Papiir, paa hvilket sex Medicinal-Embedsmænd i det ostind. Compagnie bevidne Ægtheden. (Priis i Berlin i’/« Thi.)" 14) * KaSiMisærotl (t. Galgant, lat. Ii. Galangae) kommer as Alpinia galanga, som pcrennerer, voxel vi!d og dyrkes ofte i China, Ostindien og Cochinchina. Noden, der er cylindrist eller langagtig kugleformig, forckomnier i Stykker 1—4 Tommer lange og '/o —2 Tom. tykke, gaffel so einig deeltc, med Led, rynket paalangs, af bruunlig Farve, scig, med splintret Brud, kryddret Lugt og stærk aromatisk Smag. Smagen er iøvrigt stærkere ved de mindre (bedre) end ved de større Stykker. Dens væsentlige Be- standdele exe: en ee iberisk Cite, et skarpt Harp ir, et svagt adstringerende Ertractivstvf Bassorin^ Gummi, Svovl o. s. v. Forsatterne pleie at gjore opmærksom paa, at den forvexles med Radix Cypcri lo ngi eller mcd Curcuma eller med vild Galangærod. Den bruges i Medicinen imod Sliimsiod, Fordøielscs-Svaghed o. s. v., til fine Liqueurer etc. 15) (t. Enzianwurzcl, Bitterwurzel, lat. Radix Gen- tianæ rubræ) staininer fra flere Arter Gentiana, især fra lutea, punctata, pannon-n vg purpurea, som title vore paa Alperne, Pyrenæerne, Npenninerne eie. I Handelen kommer Entianroden i Liytker af sorskjellig Længde paa 3 til 24 Tom. og ca. 1 Tom. tykke, friste ere de boieligc, hist eg her forsynede mcd runde Nagler, hvor.Rodgrencnc have siddet, de ere af graabruun Farve, ringede og besatte med rødlige Harpirpuncter. Lugten er krvddret, ved friske Nødder skarp, modbydelig, narkotisk. Smagen er stark og bitter.. Entianroden indeholder et bittert, harpiragtigt Extractivstof (Gentianin), Fliimsukker, Gummi, en fed Olie, en ildelugtende, narkotisk virkende, ætherifl Olie etc. Den sindes ofte blandet mcd mange lignende Nødder. I Medicinen bruges den som et mavestyrkende Middel (sor Chinabarken blev bekjendt, var den Hvvedmidlet imod Feber), for Gigt, den var en vigtig Bestanddeel af Portlands Gigtyulver etc. (Man har egsaa en sort Enliar,rod). 16) 181 iel-KiitiainroeS (R. Gentianae albac) af Lascrpitium latifolium, der borer paa Kalkbjerge næsten i hele Europa. Roden ligner Guulroden, er ringet, udvendig lysebruun, indvendig hvid, lugter stærk aromatisk som Angelikrod, smager bittert. Den indeholder en athensk Olie, noget Harp ir og et bittert Erteactivstof. Tyllægerne gjore Brug deraf istedetfor den ægte Entiamod.