Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

129 for betydelige Qvantiteter as alle fremmede Kornsorter. De større Landmarkeder, Wakefield, Leeds etc. ere ligeledes ved den lettede Communication satte i nær Forbindelse med Hull, deres nærmeste Soplads af Betydenhcd, hvorfra de derfor ogsaa i Hovedsagen maac drage deres Forsyning af fremmed Korn. — Den betydelige Qvæg- og Svinc- fodring, som finder Sted i de til Manufacturstæderne stødende Egne, og hvortil meget fremmed og vel navnlig dansk Byg, Ærter etc. anvendes, bidrager meget til at forøge Hulls Vigtighed, især for den danste Aflader. Hulls Opland indcfluttcr ogsaa meget betydelige Maltgjsrerier, hvilket imidlertid, som ovenfor antydet, kun i enkelte Aaringcr turde være as Vigtighed for Danmark. Her fattes derimod Destillerierne, hvorfor svært, godt torret og renset Korn ogsaa kun sjeldent betales her med Priser svarende til de i London. Newcastle, der er afsaa stor Jnteresse for Skibsrhederen, idet Englands vigtigste Exportartikel, Kul, sornemmeligen aflades derfra, er derimod kun af underordnet Betydning for Consignateuren. — Der findes saavel Maltgjørerier som Destillerier, og i dets Opland, finder endeel Kreaturfodring Sted. Dets Opland er imidlertid i det Hele indskrænket og dets Marked som Folge deraf hurtigt forsynet, let overfyldt og trykket, saa at Assæt- uing bliver vanskelig. Leith var tidligere tt betydeligere Marked, og er endnu af langt større Vigtighed end det Foregaaende. Hcrigjennem indføres næsten alt det, som Skotland indforer af fremmed Seed. Til denne Plads aflades en betydelig Deel af den danske Hvede, for hvilken dette Marked fvrtrinligcn passer sig. Skotland producerer en forholdsmæssig større Mængde Byg end England, ligesom det ogsaa avler langt bedre Byg i Gjennem- Hlit, og har derfor mindre Brug sor fremmed. Dog gaacr der ogsaa endeel dansk, navnlig as de for Destillerier tilberedte og passende Sorter did. I Leith's (Glasgow) betydelige Destillerier er tidligere brugt endeel Rug, dog synes det ikke længere at være Tilfældet i nogen Udstrækning, og kun en enkelt Ladning af denne Artikel finder nu Seien til Storbrittanien for at sælges som Fodervare. 3. Havre (t. Haser, engl. Oats, ft. Avoinc, lat. Avena sativa) har, ligesom de foregaaende Korn- arter, adskillige -Varietet«, som især vise sig ved Farvens Forftjellighed, som Kjerneme besidde. Man har saalcdes: hvid, guul, bruun og sort Havre, ikke at tale om d anangfoldige Arter af Havre, der dyrkes for Græssets Skyld som Foderurter, og som findes anførte i „Drejers Anviisning til at kjende de danske Foderurter". Havren dyrkes meget i kold og fugtig Jordbund, i Europa i en Bredegrad, som er nord for Paris, og i Bengalen indtil den 28. Grad. I Spanien, Portugal og Syd-Frankrig er den fun lidet .kjendt; men desto nicer i det nordlige England, Jrland og især i Skotland. Ogsaa i Danmark, S verrig og Norge dyrkes den hyppigt. I England avles meget Kartofscl- chavre (potato oats), som 1788 opdagedes i Cumberland iblandt Kartoflerne. Jovrigt er den hvide og gule Havre den almindeligste, som forekommer. Havre anvendes især -til Hestefoder; i visse Egne afgiver Havren malet til Gryn eller Meet, (den har 50 a 60 % Me el), et vigtigt Fødemiddel for Jndbyggcrne, s. Ex. i Skotland. Paa engelsk Marked forekommer: Brittisk pr. Or. 13 å 19 s, Hollandsk, Gisninger W pr. Or. 17 ä 18 s, do. hvidt og sort Foder pr. Qr. 13 ä 14s, Frieslandsk, Pom- ^nersk, Dansk, Svensk, Archangelsk, Riga etc. Den bedste danske Havre kommer ft« Oerue MtL -og det nordlige Jylland og sælges i England til Fordring, og kun enkelte gode og lyse