Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

130 Partier, som kunne sammenlignes med engelst Havre, anvendes til Meet, hvoraf der bruges endeel i London og Manufacturdistricterne. Vægten 76 ä 87 ti holl., 8 2« ä 9 L« 3 tt en danfl Tønde. «. Riis (t Ncis, engl. Rice, fr. Riz, lat. Oriza sativa). Risens oprindelige Fædreland er FmLr-lMthiopien, og nu dyrkes ben i alle Europas varmere Egne, ligesom ogsaa i forskjellige Lande i Asien og Amerika, og navnligen forekommer ben i stor Mængde i Ostindien og China. I Nordamerika dyrkes den stærkt i Carolina og Louisiana, i Sydamerika i Bra- silien vg Venezuela, og i Europa findes den i største Mængde i Italien. Man inddeler den ester Egnens Beskaffenhed, hvor den voxcr, i Sumpr i i i, der er almindeligst, og Bjergriis, hvisKjcrner ere haarde, meget velsmagende, holdbare, hvide og længere end Jiqrhn. Smnpeiscns. Bjergri is dyrkes paa de større Oer ved Asien, i Brasilien etc. Sumpriis forekommer paa lave Steder, som Tid efter anden kunne sættes under Vand. For Ud- sæden tørres Jorden, og naar Udsæden er skeet, sættes den (ved Hjælp af Canaler) under Vand, som staaer en halv Alen høit, indtrl Bladene as Risen vise sig derover. Man lader da Vandet lobe as for at luge og udplante de tætte Steder. Siden sættes Marken atter under Band til Høsten, der foretages ved Hjælp af Segl. Den i Bundter og Neg samlede Niis udteerskcs eller udtrædes dernæst af Qvæg. Kjcrnerne tørres i Solen eller i Ovne, og forsendes som Raariis, Riis i Skaller, Paddy; eller dc skalles (pilles, males) paa dertil indrettede Møller, inden de bringes i Handelen som Gryn eller Meet. Risen fører i Reglen Navn i Handelen efter Landene, hvorfra den kommer, og man har saaledes: l) Ostindisk Riis, hvortil i vidtløftigere Betydning ogsaa regnes det Product, som hidrører fra Verne der omkring, saasom fra Java, Manilla, Sumatra etc. slags. a) Benga tsk Riis, eller som den ogsaa kaldes i England Cargo Rice, har et noget rodagtigt Udseende, er af middel Størrelse og noget ureelt. Den føres ud over Calcutta til Europa (navnligen London), Vestindien etc. m) Patna-Riis er den bedste ostindiske Riis og foretrækkes for Carolina. Den har en smuk hvid Farve og er temmelig stor. Ogsaa heraf komme store Partier til Eu- ropa. Den bruges som Carry-Riis. n) Ara kan-Riis s s. AcyabJ var i Begyndelsen temmelig simpel og billig, dens Farve falder undertiden lidt i det Gule, og der hænger stundom noget as den rode Skal ved den. Der ere mange Stykker, halve Gryn, i Arakan-Riis. Fra anden Riis adskiller den sig ved et melet Udseende. Den vinder alt større Betydning. Udførselsstedct er Sin- gapore. Necransic-Riis. o) Java-Riis. J Steen Billes Reise omkring Jorden hedder det under hans Ophold paa Java: „Talrige Skarer as Høstfolk droge ud paa Marken med deres smaae krumme Riisknive og med lange Stokke til at bære Riisbundter paa. Det var et yndigt Syn fra Skrænten, hvorpaa vi kjerte, at see ned i Dalen, hvor enkelte Hu,c laac ad- spredte hist og her, omgivne af Træer, midt i de yppige Riismarker. Paa den anden Site hæve Bjergene sig paany; deres Toppe ere endnu bcvoxcde med Urflov, men paa Siderne have Træerne lidt efter lidt maattet vige Plads for Risen, der, med det samme friske Udseende som Kornet hjemme hos os i Forsommeren, bedække dc steile bølgende Bakker lige fra Foden op imod de morte Skove, hvis tusindaarigc Kroner naac op i Skyernes Belte. Den betydelige Regnmængde, som falder her, navnligen paa de høiere