Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Sygdomme, har man gjort sig Umage for at indføre peruviansk Riis. Planten kan vel
ikke med Sikkerhed taale det europæiske Clima undtagen i Spanien.
3) Ægyptisk Riis avles især paa Delta, i Nærheden af Damiette og Rosette, og
bestaaer af stort, hvide, melede Kjerner (Gryn). Udførselen, der forcgaaer over Alexan-
drien, er nu, siden man har begyndt at fkjenke Jndigoen større Opmærksombed, i Astagende.
Den kjcndes ikke her paa Pladsen.
4) levantisk c((cr tyrkisk Riis er ligeledes temmelig stor, melet og endnu urenere
end den Forrige. Den er gjerne meget rødlig as Farve og mangler den Klarhed, som
udmærker de asiatiske og amerikanske Riisarter.
5) Italiensk Riis er den betydeligste i Europa og afsættes især til Tydskland.
Den er i Almindelighed smuk, hvid, velsmagende, rund og tyk. I Handelen forekommer,
omendskjøndt sjeldent her paa Pladsen:
6) O sti gli aner Ri i s, der ansces for den bedste italienske Niis, den er hvid,
reett og stor. Den dyrkes i Egnen ved Ostiglia, en lille By i det Mailandfle ved
Po Floden.
7) Mantua-Riis er neppe saa god som den Forrige, da den har flere Stykker
(halve Gryn), er mindre reen og hvid. Mantua ligger i en sumpet Egn, hvor Risen
frembringes.
8) Veroneser Riis staacr tilbage for de Nævnte og udmærker sig ved en guul-
agtig Farve.
cl ) Pie monteser Ri i s, der ogsaa kaldes Ri is fra Mailand, besidder ved sit
iovrigt gode Udseende en ejendommelig skarp Smag. Fremdeles har man
c) Neapolitansk Riis; men denne fortæres i Landet selv og kommer derfor
sjeldent i Handelen. Man skal tildeels have ophørt med at dyrke Riis paa Calabriens
'Sletter, fordi man har indseet, at Riisdyrkningcn var til Skade forsSundheds-Tilstanden.
Den er derfor henviist til enkelte Strækninger i dette Land. Neapolitansk Riis stal falde
noget i det Røde, indeholde Saltdele og være ureen.
6) Spansk Riis dyrkes i Catalonien og Valencia og forbruges i Landet selv.
Dens gule Farve gjør den mindre yndet; man behandler den derfor med Kalk, men derved
bliver den skadelig for Sundheden.
7) Bus sisk Blis har hjemme i Kaukasus, Krim etc. Trods dens gode Udseende
er hverken dens Smag etter dens Lugt behagelig. Ogsaa denne har Overflod af Saltdele.
I den udenlandske Handel er den meget sjeldcn. Det Sidste er ogsaa Tilfældet med
8) Ungersk Riis, som fornemmcligen forekommer i Banatet. — God Riis stal
ÆabH være smuk hvid, hornagtig, halvgjenncmsigtig, tør, fri for Skal og Støv, den bor bestaae
as fulde og hele Korn, ikke være muggen eller have suur Smag. Den stiske er at fore-
trække for den ældre, da denne med Tiden taber sit klare Udseende og bliver melet. Man
Hj-deuar.opbevarer den paa et tørt Sted og vogter den vel for'.Midder. Deres Ankomst tilkjende-
giver sig ved en syrlig Lugt. I Fare herfor bor Risen sigtes, luftes, tørres og tilsættes
med en Smule Salt. Som det næsten altid er Tilfældet med de vigtigste Handelsvarer,
at de cre vanskelige at kjcnde fra hinanden baade ester deres Oprindelse og ester deres
Sorteringsmaade, saaledcs er det ogsaa meget vanskeligt at kjcnde de sorskjcllige Slags
Riis, som de forekomme i Handelen, fra hinanden. Bed Carolina-Riis kan man mærke
KfenLrm.sig, at den meget hyppigt har mistet en Kant af den ene brede Ende, og dette Brud har
et hvidt, melet Udseende. Noget lignende finder vel Sted for prima Java; men Java-
Riis er meget nicer furet end Carolina. Arakan-Riis er let at kjcnde paa sit melede