Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
Udseende, og naar man brækker en Kjerne midt over, viser den en stor hvid Marv. De
i den nyeste Tid i Handelen saakaldte engelske Riis crc de forfkjellige, især ostindiske
Sorter, som renses (cleaned) og poleres i England, og som derfor forekomme i de
sorfljclligstc Nuancer. (Hyppige ere de smaae og tynde). Nisen cr, som forhen sagt, den Lraz.
Frugt, som giver Næring til en større Deel (det Halve) af Menneske-Slægten 'end nogen
anden Plante. Den nydes i Reglen kogt, men ogsaa bagt som dagligt Brod. Man bereder
deraf, i Ostindien, ved Tilsætning af Palmeviin eller Sirup, den saakaldte Arrak, c ti guul
Siilt, Hinduernes Livdrik og Hoveddrik, Cange, i Japan et viinagtigt Brændeviin, som
kaldes Sakki, i Tyrkiet et Ol, som kaldes Boza. Risen males til Meel og anvendes
iøvrigt ogsaa i andre techniske Oieined. I Japan koges Riis med Band til japansk
Kit, hvoraf de forfærdige de nydeligste Kunstsager og Zirater. Ogsaa i Europa har
man begyndt dermed; de hvide, saakaldte Marmor - Lystprofiter skulle være pressede
deraf. Chineferne strøe Riismeel paa Bladene af Morbærtræet for dermed at søde Silke-
ormene. Til Kager bages den ikke saa meget, fordi disse ester 24 Timer blive for haarde
øg tørre, da den indeholder mindre Planteliim end Hvede eller Rug. As <5 fra act flættes
Straahatte. (Riispapiir stammer ikke fra R iisplanten, men fra Aeschinomenc paludosa
Roxb., der dorer i Sumpene i Bengalen).
Det cr ikke blot i de Lande, hvor Risen avles, at den er et saarc vigtigt Nærings-
middel, men i hele den cultiverede Verden nydes den meget. Handelen med Niis er der-
for meget betydelig. Alene Nordamerika frembringer aarl^gen over hundrede Millioner
Pund. I Charlestown noteres pr. 100 ti i Dollars. I Rio sælges pr. Sacca ä
2 Arrobas i Papiirspenge. I Calcutta anføres Prisen i Compagnie Rupee og pr.
Bazar Maund — 74V2 ti dansk. Manilla og Singapore sælge pr. Picul i spanske
Dollars. Batavia noterer pr.Copany å 27 Picul i holl. 6. Triest sælger pr. 100.«
i Lire. Amst erdam pr. 50 ii i fl. Hamburg regner i 100 ti og i Banco; Thara
er ved Carolina-Riis 10% eller recn Thara og 4% Superthara ved hele, 2 ü do. ved
halve Fade. London regner i Centner a, 112 ü i Sterling. Kjsbenhavn sælger pr.
100 Hi i Rigsmønt. Risen noteres ellers paa de forftjellige Handelspladser i nye og
fjorgamle, skallede (geschält, cleaned) og uskallede (ungeschält, in the husk), ogsaa noteres
dampskallede Riis. Carolina-Riis, ny, staaer i Reglen høist i Priis, og der cr i Holland kun
1 a i1/« fl. Forsts el paa 50 XI skallet og uftallet Riis.
Emballage og Thara i Kjobenhavn: Carolina-Riis i Original-Pakning
Vi Fade ca. 600 ii, Vs do. ca. 300 ti, Thara 10%. Patna-Riis i enkelte Sække
u 150 ii, 2 ä 3 Ü Thara, do. i dobbelte do., 5 ti Thara. Arakan-Riis i Sække a
180 Ü, y./'i.fi Thara (dobbelte). Tafsel-Riis i Sække paa ca. 200 ti, 2 ti Thara.
Engelsk Riis i Sække paa 180 S, 1 ti Thara. Jtalielisk Riis i Fade paa ca.
600 ii, reduceret Thara. Brasil - Riis i Sække paa 200 ti, 3 ii Tbara. Riis fra
Bodenhofss Plads i Fade paa ca. 650ii med Netto-Thara, som dcrpaa er bemærket.
Paddy-Riis kommer los i Skibet.
7. Boghvede, almindelig Boghvede
(t. Buchweizen, Hcidekorn, cngl. Buckwheat, ft. Blé Sarrasin, Blé noir, lat. Fagopyrum
esculcntum Munch) stammer fra Japan og Siberien, men kom for umindelige Tider siden
til Orienten og forneiiimeligen sra det tempererede Asien, og blev under Korstogene bragt
til Europa, hvor den for Tiden cr meget udbredt paa mindre frugtbare Egne med let, los
vg noget fugtig Jord. s. Ex. i Ungarn, Holland, paa Geesten i Slesvig og Holsieen,