Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

SWMWWWMM 134 i Jylland, Fyen o.s.v. Man har ogsaa tar tarisk Boghvede (tart. Pileurt, tart. Skedeknæ), der adskiller sig fra den Foregaaende ved hvidgrønne, mindre.Blomster og derved, at Kanten paa Frugten er tandet. Denne Art er forsøgt adskillige Steder i Jylland, og skal bedre kunne udholde Nattefrost end den almindelige Boghvede. Melet heraf skal være hvidere og mcer nærende. Denne Art er langt senere kommen til Europa. Der gives fremdeles chinesisk Boghvede etc. Af Boghvede saaes Boghvede-Gryn, der tjene til Næ- ring i de Egne, hvor Boghveden dyrkes, og forsendes, ligesom denne selv, som Handels- vare. De nydes især som Vælling og Grød. Hvidest og meest velsmagende eit Grynene, naar Boghveden strar ved Jndhøstningen aftærflcs og skalles, men da Tiden og Arbejds- kraften ikke tillade dette Foretagende i noget betydeligt Omfang, maa Boghveden lægges hen i Straaet, hvorved den tager Varme til sig, og Grynene blive derfor mørkere og rin- -gere. Ved en cgm Behandling paa Møllen saaes Rulle gryn; meest bekjendte ere heraf synske Rullegryn Isaacs over Faaborgs. Ogsaa bruges Boghvede til M, Brændeviin, Stivelse, Fugleføde etc. I de Egne, hvor Boghveden dyrkes (den saaes om Foraarct og hostes om Efteraaret) lægger man sig med Held efter Vier, fordi disse kunne hente Dræt paa Boghvedens Blomster. Grynene sælges pr. Tde., eller pr. 100 tt. 8. Hijrse (t. Hirse, Fcnch, engs. Millet, Hirse, ft. Millet, Mil, lat. Panicum). Heraf dyrkes i det sydlige og mellemste Europa den egentlige Hirse (Panicummiliaccum) oz italiensk Hirse (P. italicum), men som hos os for Kuldens Skyld ikke let trives. Hirse kan formales tit Gryn og Mccl ligesom s. Ex. Havre eller andet Korn, og Hir>cgryn komme i Handelen i Sække, Baller eller Foustagcr. Grynene ere smaae, runde og guulagtige, og"bor vel vogtes sor Mider eller anden Bcdærven. En lignende Frugt er Durraen (t. Morhirse, gemeiner Sorg, lat. Sorghum vulgare), som stammer fra Ostindien, men dyrkes i Syd-Europa, s. Ex. i Ungarn, Croatien o. s. v. Grynene heraf tre tre Gange faa store som Hirsegryn, hvide eller brune og sammentrykkede for Enden. De bruges til Brod. 9. Mais, tyrkisk Ihcde, (t. Mais, Kukuruz, en gl, Maize, Indian corn, ft. Mais, Ble de Turquie, I at. Zea Mays) Fadre- antages at stamme fra Sydamerika og var den eneste Kornart, der dyrkedes i den nye land. Verden, inden den opdagcdes. I Begyndelsen af det scxtendc Aarhundrede kom den til Europa og noget senere til England. Nu dyrkes den i den største Deel af Asien og Syds-Europa. Af alle Cerealier har den den største geographiffe Udbredelse, den voxcr fta 50 Grader nordlig til 40 Grader sydlig Brede. Axenc bestaae as indtil 60 crrtefor- mige, neden under lidt kantede Korn, som sidde tæt sammen i 8 til 10 Rækker, og ere sor det meste gule af Farve. I Virginien bliver Maisen 7—8 Fod t)øi; men i Almindelighed er den meget mindre. Stilken (Straaet) er sammcnføiet ligesom ved Sukkerrøret, (hos Blumenbach findes dens Nomenclatur i de forfkjelligc Egne). Der gives talrige Asarter deraf, især synes man at lægge Bind paa dem, som snart modnes; man har faaledes i Mexico een, som kan høstes 30—40 Dage efter Udsæden. I mange Lande udgjør Mais en Hoveddeel af Menneskenes Næring. Som Brødsrugt maa den imidlertid vige Plads saavel sor Hveden som for Rugen. I de Egne, hvor Mais dyrkes i Mas)e, har man indrettet passende Tærskemaskiner, som anvendes sor at saae ftjornerne løse. Mais og Nr»g. Maisplanten finde en udstrakt Anvendelse. Arene syltes i Eddike, imedens de endnu ere