Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

135 unge; af Kornene males Gryn og Meel, som anvendes til Grød, Vælling, Suppe, Brød og alle Slags Bagværk; i Jtalien laves af Mais et grynet, smukt guult Meel, som kommer i Handelen under Navn af Polenta; ved Gjæring tilvirkes Öl, stærke Drikke, Viin og Brændcviin; Malten, som Maisen giver, smager som Bygmalt, og Ollet heraf giver ikke almindeligt Ol hos os meget ester; de endnu ikke modne Ax koges i Vand og ristes for at nydes; i Mexico tilberedes adskillige Kager, Tortillas eller Arepa, sure og sode Drikke, Chicha de Mais; as Maisstænglcn presses Sirup eller Sukkersast, og heraf beredes Pulque de Tlaolli eller de Mais, en berusende Drik; af Maisstænglen beredes ogs aa Sukker; Bladene anvendes til Papiir og Udstopning; Mais anvendes til Kreaturfodring i stor Mængde, og ben er i Amerika saa vigtig, at en dannet Farmer fra Nv-England kaldte den „det gyldne Skind fra Amerika, langt kostbarere end det fra Colchis i den gamle Verden." Man har et andet Slags Mais, Zea earn gua, i Nordamerika kaldes den Sweet Corn, hvoraf de graae og blaac Sorter især dyrkes i Chili og Brasilien og flulle være fortrinligt skikkede til spirituøse Drikke. 2. Bælgfrugter, eller, som de ogsaa kaldes, Frugter af Bælleplanter. 10. Ærter, almindelige Sædærter (t. Erbsen, engl. Feas, fr. Pois, lat. Pisa, F. sativa). Af Ærter gives dtr en stor Mængde Afarter, som nydes enten grønne eller modne og tørrebe. Ærter dyrkedes af Romerne og Grækerne og antages oprindeligen at stamme sta Syd-Europa. Nu dyrkes de nicer eller mindre i næsten alle europæiske Lande, baade i Haven og paa Marken. De Arter, som meest dyrkes, cre almindelige Sæd-Ærter, hvoraf der gives mange Varieteter, og graae Ærter (P. arvense), der tre større og mindre fuldkommen runde. Ester Farven har man gule, hvide og blaac Ærter. Vlaae Ærter bruges kun lidt hertillands, men sinde Kjøbere i finske Skippere. En Mcllemsort as blaac og gule Ærter cre de i den senere Tid hertillands indførte sol ske eller mecklenburgske Ærter, der give mange Fold og bruges som Foderærter. De have et graagrent Udseende og ere tidt rynkede. Ved Flæk-Ærtcr forstaaesKogeærter, som cre flækkede i to eller flere Stykker. I Henseende til Brugen har man Koge- og Foder-Ærter, hvoraf de sorste betales høist. I Handelen har man ogsaa grønne Ærter, s. Er. hos os de bekjendte russiske grønne Ærter, der ere tørrede og sælges efter Vægt. De nydes som Ge- müse. I gamle Dage gjorde man vist nicer Brug af Ærter end nutildags; man bruger dem nu ikke, eller dog meget sjeldent til Brød. Kikcrærter (t. Kichern, Cicern, lat. Cicer arietinum) cre større end Sædærterne eg voxe vilde i Jtalien, Spanien og Orienten. De ere kantede, tilspidsede, hvide, bruun- eller sorterøde as Farve og svære at fordoie. I Italien spises de meget; tillige brændes de til Caffe. Sukkerærter dyrkes hos os i Haven. Ærterne indeholde Stivelse og Sukker, man anvender dem ogsaa til Brændeviin. Farvede med Fernambuk og Tinopløsning bruges de til Perlesnorer, Rosenkrandse etc. 11. Limiter (t. Linsen, engl. Lentillcs, ft. Lentillcs, lat. Lenticulae) ere Frugten af almindelig Lind se (Ervum lens), som stammer fra Frankrig og Jtalien. Bælgen har to runde, fladt, i Midten paa begge Sider noget convexe Free, hvoraf der ere to Afarter: Marklindsen, der er mindre og tjener som Ovægsoder, og Havelinsen, der cr 2 a 3 Gange større end den Forrige og spises as Mennesker. Paa nogle græske udgjore Lindser Folkets