Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

136 Godhed. Hovednæring (i gl. Dage see 1. Mosebog, 25. Cap.) Gode Lindser bør være nye, store, glatte, meelrige, lyse og ikke rødlige; thi dette er Tegn til, at de ere gamle. De dyrkeS i Frankrig bedst ved Gaillardon og i Dtp. Ovre-Loire. Lindser forskrives fra Marseille, Triest, Livorno etc, og forsendes i Foustager eller Baller af sorskjellig Størrelse. V8. Bønner (t. Bohnen, Fisolen, engl. Beans, ft. Feves, Haricots, tat. Fabæ) ere Frugterne af al- m ind c li g Bonne (Phaseolus communis), som oprindeligen stal stamme fra Ostindien, men som nu dyrkes i Mængde i næsten alle Lande. Man har mange Asarter. Bonne- 23ilfe (Vicia Faba), der, ifølge Drejers Anviisning til at tjente de danske Foderurter, fortrinligviis lykkes paa stiv Leerjord og fortjener meet Paastjonnelse. Heras gives der flere Varieteter. Svinebonner, der ere store, fladtrykte, ovale. De dyrkes i Westphalen og især i Flandern, hvor de bruges som Gjødning. Hollandske Sønner, hvide Bønner, sælges i Holland pr. Zak. Hestebønner, der ere mindre, ere'.de, som almin- deligst dyrkeS paa Marken. Windsorbønner, der ere meget store, flade, næsten kreds- runde. Alle disse er iehøstænglede. Man har ogsaa lavstammede Bonner. Tyrkiske Bonner, arabiske Bonner (Ph. Mungo) ere i Ostindien i visse Egne næst ester Risen det vigtigste Næringsmiddel. Kjcrmpesværdbonner (Ph. ensiformis Gigas) stamme fra de canariske Ocr og dyrkes med megen Held i Syd-Frankrig. Bønnerne ere lysebrune, smaae, nyresormige og langagtige. Den næsten cylindersormige alenlange Bælg har 20 til 25 Bonner. Disse ere udmærket velsmagende og nærende; de ville vistnok med Tiden udbrede sig meer. Man nyder dem enten friste, som Snittebønner, eller modne kogte (i fem Minuter). De dyrkes paa en lignende Maade som Sukkerærterne, ved Hjælp af Stokke. Franske Bonner (Phaseolusnana), as hvid, guul, rod eller spettct Farve; de fra Soissons i Frankrig (Haricots de Soissons) holdes for at være de bedste, dernæst de ved Rouen, Orleans etc. Ogsaa spises disse Bønner meget as de armeniske og græsse Indvaanere i Ungarn, Mähren, Italien etc. En stor Deel afsættes til Skibsproviante- ringer. Hamburg, Danzig, Königsberg, Emden, Licata og Marsala paa Sicilien, Sau- mur i Frankrig, Alerandrien etc. levere den største Deel Bonner i Handelen. England, Irland, Danmark etc. levere syltede fsaltedcj Bonner, Snittebønner, til Skibsbrug. 13. Vikker (t. Wicken, engl. Wetchs, fr. Vcsces, lat Viciae). Jscer er bet Fodervikker (V. sativa), so in ere Handelsartikel og tjene til Qvægsoder. De noteres i London pr. Or., gamle, nye o. s. v. Der gives mange Slags (fee Drejers Anviisning til at fjende de danske Foderurter). 14. Mannagryn, ISininieldiiK (tydfl Himmelthau, Schwaden, engl. Graymil, grumel, sr. Graine de grémil, lat. Semen Graminis Mannae). Manna Græssrø (Poa fluitans eller Festuca fluitans), som ogsaa kaldes polsk Manna og tjener til Næring for Mennesker og Dyr. I Saroser Eomitatet samles denne Frugt i Mængde. Ogsaa Lolland og Falster sendte før store Qvantiteter i Handelen. Nu kommer den over Danzig fra Polen til os i Foustager af ubestemt Vægt og Thara. Den kan kun voxe, hvor der staaer Vand, er derfor vanskelig at dyrke og ikke hyppig i Handelen. I Rusland forekommer den flere Steder vild.