Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
Godhed. Hovednæring (i gl. Dage see 1. Mosebog, 25. Cap.) Gode Lindser bør være nye, store,
glatte, meelrige, lyse og ikke rødlige; thi dette er Tegn til, at de ere gamle. De dyrkeS
i Frankrig bedst ved Gaillardon og i Dtp. Ovre-Loire. Lindser forskrives fra Marseille,
Triest, Livorno etc, og forsendes i Foustager eller Baller af sorskjellig Størrelse.
V8. Bønner
(t. Bohnen, Fisolen, engl. Beans, ft. Feves, Haricots, tat. Fabæ) ere Frugterne af al-
m ind c li g Bonne (Phaseolus communis), som oprindeligen stal stamme fra Ostindien,
men som nu dyrkes i Mængde i næsten alle Lande. Man har mange Asarter. Bonne-
23ilfe (Vicia Faba), der, ifølge Drejers Anviisning til at tjente de danske Foderurter,
fortrinligviis lykkes paa stiv Leerjord og fortjener meet Paastjonnelse. Heras gives der
flere Varieteter. Svinebonner, der ere store, fladtrykte, ovale. De dyrkes i Westphalen
og især i Flandern, hvor de bruges som Gjødning. Hollandske Sønner, hvide
Bønner, sælges i Holland pr. Zak. Hestebønner, der ere mindre, ere'.de, som almin-
deligst dyrkeS paa Marken. Windsorbønner, der ere meget store, flade, næsten kreds-
runde. Alle disse er iehøstænglede. Man har ogsaa lavstammede Bonner. Tyrkiske
Bonner, arabiske Bonner (Ph. Mungo) ere i Ostindien i visse Egne næst ester
Risen det vigtigste Næringsmiddel. Kjcrmpesværdbonner (Ph. ensiformis Gigas)
stamme fra de canariske Ocr og dyrkes med megen Held i Syd-Frankrig. Bønnerne ere
lysebrune, smaae, nyresormige og langagtige. Den næsten cylindersormige alenlange Bælg
har 20 til 25 Bonner. Disse ere udmærket velsmagende og nærende; de ville vistnok
med Tiden udbrede sig meer. Man nyder dem enten friste, som Snittebønner, eller modne
kogte (i fem Minuter). De dyrkes paa en lignende Maade som Sukkerærterne, ved Hjælp
af Stokke. Franske Bonner (Phaseolusnana), as hvid, guul, rod eller spettct Farve;
de fra Soissons i Frankrig (Haricots de Soissons) holdes for at være de bedste, dernæst
de ved Rouen, Orleans etc. Ogsaa spises disse Bønner meget as de armeniske og græsse
Indvaanere i Ungarn, Mähren, Italien etc. En stor Deel afsættes til Skibsproviante-
ringer. Hamburg, Danzig, Königsberg, Emden, Licata og Marsala paa Sicilien, Sau-
mur i Frankrig, Alerandrien etc. levere den største Deel Bonner i Handelen. England,
Irland, Danmark etc. levere syltede fsaltedcj Bonner, Snittebønner, til Skibsbrug.
13. Vikker
(t. Wicken, engl. Wetchs, fr. Vcsces, lat Viciae). Jscer er bet Fodervikker (V. sativa),
so in ere Handelsartikel og tjene til Qvægsoder. De noteres i London pr. Or., gamle,
nye o. s. v. Der gives mange Slags (fee Drejers Anviisning til at fjende de danske
Foderurter).
14. Mannagryn, ISininieldiiK
(tydfl Himmelthau, Schwaden, engl. Graymil, grumel, sr. Graine de grémil, lat.
Semen Graminis Mannae). Manna Græssrø (Poa fluitans eller Festuca fluitans), som
ogsaa kaldes polsk Manna og tjener til Næring for Mennesker og Dyr. I Saroser
Eomitatet samles denne Frugt i Mængde. Ogsaa Lolland og Falster sendte før store
Qvantiteter i Handelen. Nu kommer den over Danzig fra Polen til os i Foustager af
ubestemt Vægt og Thara. Den kan kun voxe, hvor der staaer Vand, er derfor vanskelig
at dyrke og ikke hyppig i Handelen. I Rusland forekommer den flere Steder vild.