Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

137 XIV. Gruppe. Uodder og andre Jordvejer, der bruges til Mees etc. 1. Kartofler, Kateter, .fortiæbler etc. (t. Kartoffeln, engl. Potatoes, fr. Pommes - de - terre, lat. Solana tubcrosa) vore vilde i Chili, paa Bjergene ved Valparaiso og Mendoza og ere sorte fra Amerika til den ølmgcjføbrrl. Verden. Nian har for Tiden saa mange Asarter og Varieteter heraf, at det vilde være en Umulighed at anføre de fleste; thi der kjendcs 4 til 500 Afarter. Det cr især i Eng- land, hvor flere Egne have deres egne yndede Slags; ogsaa hertillands finder noget Lignende Sted. Det antages, at der er i 100 K" Kartofler 75 ee Vand og 15 .'ti Stivelse,VeütanL- Resten bestaaer af Trævler, Planteæggchvidc, Gummi, Syrer og Salte. Dog asvexle belt, disse Vestanddeles Forhold efter Clima, Jordbund, Gjodning og Beirligt. Man an- vender Kartofler ikke blot som Fode for Mennesker, men de tjene ogsaa som Raastos sor Brug, flere vigtige Fabrikationer. De benyttes til Mecl, Gryn, uægte Sago, Stivelse, Pudder, Sirup, Sukker, Ol, Eddike, Brændcviin, til Lintois Bastning, til at rense Silke-, Bom- ulds- og Uldtsicr med. Til Qvægfodcr anvendes en stor Mængde. Kartofler lade sig ogsaa tørre, saavel hele som ituffaarne, sor da bedre at kunne opbevares enten til Brug <Føde), eller til Plantning. Man vil have gjort den Opdagelse, at en passende Tørring kan forebygge Kartoffelsygdom, naar de saaledes tørrede Kartofler plantes. Jsolgc SirHntone. Joseph Banks ere Kartoflerne i f. T. komne fra Bjergene omkring Qvito, hvor de kaldtes papas, først til Spanien, i Begyndelsen as det sextende Aarhundrede. I Spanien kaldte man dem batatas. Herfra synes de at være komne til Italien, hvor de fif Trøflernes Navn taratufoli. 1598 fik Botanikeren Clusius (de l'Ecluse) i Wien Planten af Gouverneuren i Mons, der havde saaet den af en Person i det pavelige Gesandtskab med den Bemærkning, at man i Jtalien spiste Noden. I Clusius's Tid udbredte de sig i Tydskland. Til England kom de fra Dirginien ved Colonister, som Sir Walter Ra- leigh 1584 bragte derover og som vendte tilbage til Europa 1580. (See McCulloch Side 1017, Udg. 1854). Royal Society opmuntrede i Aaret 1063 til Dyrkningen as Kartofler for at forebygge Hungersnød; alligevel vilde de ikke gjøre rigtig Fremgang og de bleve, ifølge Blumenbach, endog ringeagtcde i Boger, som dengang udkom om Have- væsenet. Omtrent 1740 begyndte man at dyrke dem paa Marken. En Grev Sternberg anfører, at Kartoflerne først kom til Bøhmen ved irlandske Franziskaners (Hiberner), som havde et Kloster i Prag, hvor Kartoflerne plantedes i Haven og hvorfra de gik over i andre Haver. Bjergfolkene fra Ertsbjergene bragte dem til Egnen ved Joachimothal og Schlaggenwald, og sra de schlcsiske Bjerge gik de over til de bohmiffe Kjæmpebjerge. I Böhmen kaldte man dem Brandenburger (Drambory) De vaade Aaringer 1771 og 1772 bidroge meget til Kartoflernes Udbredelse. En Tydskcr indførte dem 1743 i Dan- mark. I Aarene 30 i det 18. Aarh. bragte Commerceraad Jonas Alstromcr dem fra England til Alingsaas i Sverrig; dog blev Dyrkningen deraf i Sverrig først almindelig ester den pommerske Krig, da de svenske Soldater i denne Krig havde havt Lejlighed til i Tydflland at blive bekjendte med deres Nytte. Ogsaa dyrkedes de i Norge siden 1762, hverve ligeledes bleve bekjendte ved Soldater, især i Bergenstift. — Kartoflerne benævnes ester den Tid, te modnes i eller blive tjenlige til Afbenyttelse, og man har saaledes tidlig og sildig modne Kartofler. Ester Smagen og indre Beskaffenhed haves Melede Kartofler, Sukker - Kartofler etc. Der gives runde, lange, agurk- tigtig'f, krumme, gule, hvide, blaae, røde etc.; fine, grove, glatte, store, llmaae etc. Dcd Dr. Rötlich i Jena ere de peruvianske Kartofler, der ere langagtige,