Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

139 B. Markfrugtcr tilberedt« til forskjcllig Brug. Gryn, Meel og Malt. a. Europæiske. Der gives en betydelig Mængde Værter, som crc skikkede til at levere Materiale til de forskjellige Slags Mecl og Gryn, som crc bekjendte af det daglige Liv eller Gjen- stande for Handelen. De Vigtigste tre anførte under Korn, Bælgfrugtcr og Jordvæxter. Bankcbyg, Perlegryn (t. Graupen, Perlgraupen, engl. Pealed barley, Pearl barley, ft. Orge mondé, O. perle) erholdes ved at afskalle Bygkorn Paa dertil indrettede Qværnc (Møller). Man sorterer Grynene csrcr deres Fiinhcd i Tydstland i: Muller-, Mittel-, Schnee- og Perlgraupen, som atter betegnes med Nr. 000, 00, 0, 1, 2, 3, 4 og Stykker (halve Gryn). Man har der: a) Perlgraupen, den fineste Sort, b) Ul- mer Graupen (gerändelte Gerste) font for blot fra Ulm, men estergjores nu overalt. De crc meget yndede, c) Hollandske Graupen, en Mellemsort, som kommer fra Holland til Sostædeme i Sække paa ca. 200 S, o. s. v. Fabriker herfor sindes i flere Slæder, s. Ex. Ulm, Frankfurt a. M., Erfurt, Halle, Magdeburg etc. Ere Kornene blot afskallede, men de have beholdt deres Form, kalder man dein paa Tydsk „Grütze". En Mellemting imellem Gryn (Grütze) og Mecl kaldes undertiden „Gries". Af Hvede haves saaledes WienerGrics. IHandelen i Danmark forekommer grovt og siint Bankebyg De sorstc Gryn, som cre de storstc og ikke rccnt stallede, bruges sjcldcn uden tilsøs. Af Perlegryn haves ligeledes to Numre ester deres Fiinhcd. Mindre end Perlegryn crc Byggryn, som forekomme i fem Numre. Nr. 1 cre de fineste. Af Havregryn haves tre Numre (be anvendes iblandt andet til Havregrød og Havresuppe), as Boghvcdegryn ligeledes tre og af Hvedegryn to Numre. Man kan antage som Regel, at Grynene Godhed, cre bedre, jo stiflere de cre. Nunirencs Ordning tyder hen paa, at de fineste (Nr 1) yn- des meest. Gryn maae besidde et egalt Udseende, baade, hvad Farven og hvad Størrelsen angaacr. Jo hvidere de etc, desto bedre. De bor være frie for Sand, Støv, muggen eller gainmcl Lugt, og ligeledes for Mider. Paa Lager bor de ccmserveres for Fugtighed og de bør ikke gjemmcs over et Aars Tid. Brugen til Næring er bekjendt. Mcel (t. Mehl, fr. Tanne, engt Meal, lat. Farina) vindes endnu as flere Plante- stoffer end Gryn og fornemmeligen as den Grund, fordi dette finder en mecr udstrakt An- vendelse. I Almindelighed har man cg,aa af Melet af hver Sædcart (Plante) to til tre Sorter (Numre) ester Jiinheden. 1) Riismeel erholen, idet at man kommer Grynene i kogende Band og siden asvafler dem i koldt Vand, inden de tørres, males (stødcs) til Mecl og sigtes. Melet er gjtint, som det kommer i Handelen, liM' stridt. Er det forfalsket med Tilsætning as Kartoffelmeel, kan dette opdages, naar der tages et ringe Ovantum deraf, og dette tilsættes med fortyndet Saltsyre, som du strax forbinder sig med Kartoffelmeel til Klister, hvorimod dette med Riismelct ssrst fleer om et Qvartcerstid eller senere. 2) Kartoffelmeel kan boredes af Kartoflerne paa folgendeMaade: Man vasker Kartoflerne rene i en dertil indrettet Vaskemaskine og koger dem dervaaved Damp. Efterat de cre pillede (strællede), knuses de, tørres i Solen og Luften paa udspændt Lærred og formes som Nudler. I denne Tilstand tørres de endmeer paa udspændt og aabent Lærred og ved en Varmegrad as omtrent 50° K. Denne Tørring bor soregaae ved behørig Om- flytning og Omrøren, smat ikke Nudlerne brunes ulige. Ere Nudlerne tilstrækkelig tøm, afkjølcs, knuses eller males de til Mecl, som nu kan pakkes i Foustager og forsendes.