Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

218 Magnet. Tilmed er det bekjendt og ved anstillede Undersøgelser beviist, at Chineserne give Theen en grøn Farve, ved at behandle den med fiint Gipsstøv eller Berlinerblaat eller Jndigv, og ikke, som man ungtigen har troet, ved at riste den paa Kobberplader. „De chinesifle Theesorters Farvning", skriver Herr Rivers fra Canton, „og det dertil anvendte giftige Farvestof stal aldeles ikke tjene til Forfalskning, men kun til at tilfredsstille den fremmede Kjøbcrs forunderlige Lune, som istedetfor at dømme ester Ganen, dømmer ester Udseendet. — Den usarvede chinesifle Thees gule Udseende bliver forkastet, og Chineserne (Djibru. forcerede til at farve og glasere samme". *) — Opbevaringen steer bedst i tætte Kister, Glasflasker eller Blikdaaser, som ikke maae sættes paa fugtige og sumpede Steder, eller staae i Nærheden af stærktlugtcndc Gjenstande. Naridri. En heel Kiste Thee veier gjerne ca. 400 77, en halv Kiste 200 77, en V» Kiste 100 77. Disse Sidste benævnes oste blot „en Kiste Thee". En Saadan (V» Kiste) giver i Kjøbenhavn af Congo-Thee, som veier 100 77, 22 77 Thara; af Campoy 20 a 22 77 ; 'si Kiste Bohe (ca. 370 77) SO 77 Thara: V» Kiste Haysan-Tbee (ca. 8O.#7) 18 77 Thara; 1/4 Kiste Pecco (75 77) 20 a 22 .77 Thara; Kiste Thunkay (90.77) 20 77 Thara; '/4Kiste Havsan Schin (75 77) 18 77 Thara; fine Theer i Vs Kister (50 77) 16.77 Thara; Vie Kister (20 a 24 77) 6 k 8.77 Thara. Man har smaae Blydaaser med 1 a 2l/4.77 Netto etc. China udfører vel aarligen 100,000 Picul Thee. 1 Picul — 133V» 77 engl. Der sælges i Taels. 720 T. — 1000 spanffe Dollars. I en foreliggende Priiöcourant fra Hamburg noteres Pecco, Haysan og Super-Souchong heiest, Gunpowder, ordinair Lrng. Haysan-Schin og Bohe lavest. — Brugen er bekjendt. — Thee er Chinas betydeligste Ud- fmselsartikel. For var Handelen hermed ene i Hongkjøbmændcnes Hænder. Disse gave Theehandlerne Forskud til Indkjob; men fra 29. August 1842 af er Handelen fri sfee historie.Nvpitschs. Man vil neppe bave kjendt Theen i Europa for det 17. Aarhundrede, og de første Nationer, som lærte den at kjende, vare Russerne og Hollænderne. Et Gesandtskab fra Rusland skal først have medbragt de første Kister Thee som Foræring fra Mongoliet, og Theen sundet illnerkjendelse i Moskotv. Hollænderne skulle 1610 have bragt Salvie til China, og derfor modtoges Thee i Bytte, hvorved Begyndelsen med at drikke Thee blev gjort i Holland. I England fik Kongen 1664 to Pund Thee i Foræring as det ostindiske Compagnie. Samtidig blev den indført i Danmark, hvor den fandt en heftig Modstander i Simon Paul li, der var Frederik III.s Livlæge og tillige Botaniker. Han forestillede Kongen idelig, at det var skadeligt at drikke Thee. — Da Amerikanerne ikke vilde betale den as Englænderne paa Thee lagte Told, og Englænderne 1773 tilførte Amerika Theeladningcr, bleve de viste tilbage, og i Boston rystede 17 Personer d 18. Dec. 342 Kister Thee fra et Skib i Soen. Dette gav Anledning til Krig og havde Amerikas • Løsrivelse fra England til Følge (1783.). I, a 11 rbærbl a<1 e (t. Lorberblatter, engl. Bay-leaves, ft. Feuilles de laurier, lat. Eolia Lauri) ere, som bekjendt. Bladene af Laurbærtræet. Dc have cn smuk grøn Farve, cre glindscnde og aarcde, og have en behagelig Lugt, samt en kryddret, bitter Smag. Jo friskere og grønnere de cre, desto bedre. De komme fornemmelig fra Egnen ved Gardasøcn, Syd-Tyrol og Jllyrien (over Triest og Livorno), fra Spanien (over Ma- laga), Syd-Frankrig, især Nimes (over Bordeaux) og fordetmeste med Stænglen i Handelen. De bruges i Spiser som et Krydderi, til Eddike, Liaueurer etc. Dc saacs i Baller paa ca. 200 77. *) (Flere interessante Provemaader cre anførte i „Jahresbericht über die Fortschritte bet Pbarmacie 1845.)