Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

219 Laurhærkirsehærhlade (t. Kirschlorbeerblatter, Lvrbeerkirschen- bldtter, lat. Folia Laurocerasi) af Prunns Laurocerasus, et Træ, som stammer fra Orienten, menvoxeriSyd-Europa, ogsaa hos os. Bladene ercmørke, stedsegrønne, læderagtige, kort- stilkede, langagtig ovale, 4 til 5 Tom. lange og halv saa brede. Lugten og Smagen ligne bittre Mandlers. Hovedbestanddelenc ere Blaasyre og cn æthcrisk Olie, der ligner Bittermandelolic. Bladene samles i Juni og Juli, og derpaa destilleres deraf Laurbær- kirsebær-Vand (Aqua Laurocerasi). Det bruges i Apotheket, og i England stal man yrtte det til Brændeviin, forat give dette cn Persie osmag. Pa I na I# 1 a <B e (t. Palmblätter, lat. Folia Palmarum) as forskjclligc Palme- -træer i de varme Lande. Man betjener sig deraf til Tagdækning, til allehaande Flæt- ningcr, saasom til Maatter, elegante Fodtepper, til hvilket Oiemed de farves. Saaledes, siges der, forfærdige Kurvemagerne i Constantinopel (der gjerne ere Araber eller Ægypter) de smukkeste Tepper og Maatter as kløvede Palmeblade. Af Bladene as Kokospalmen forfærdiges Kurve, Maatter, Skjerme, Hatte m. nr, og disse saavelsom Bladene af Kaal- palmen tjene som Tagdækning. Af de ikke udsprungne Blade af Daddelpalmcn tilberedes en behagelig Ret (Palmekaalj, ned^yltede give de Palmeosten. Skjermplantens unge Blade benyttes som Skrivemateriale, og som de største af alle Skjcrmplanter bruges de udfoldede som Skjerme imod Negn og Sol. Saaledes ogsaa Biinpalmcn. I Italien udgjøre ogsaa Grenene as Dvcergpalmen (Jødepalmen) (Chamacrops humilis) en Handelsartikel ibct de paa Palmesøndag tjene til Prydelse i Kirkerne bcr, og især benyttes de af Jftae- litcrnc paa deres Lølyalssest. Disse Palmer haves især fortrinlige ved San Remo i det Genuesiffe, hvilken Stad har den Ret at forsyne Nom med Palmer uden at give Told deraf. De forsendes ogsaa til Amsterdam, Hamburg etc. fs. Blumenbachj. org»tier8»la<Ie (Folia Mori) tjene, som bekjendt, alle, undtagen de sorte, til Foder for Silkeormene. B* ° ®1,1 ft i* i ii (Herba s. folia Anthos) kaldes Bladene af Rosmarinbusken (Ros- nuuinus officinalis), som voxer i Syd-Europa og Orienten paa stenet Grund i Nærheden af Havet, og som forekommer hos os i Haver. Bladene ere uden Stilk, altid grønne, Blom- sttriu ere blaalige eller violetrøde; Urten har cn stærk balsamisk Lugt og cn skarp, kam- pheragtig Smag. Ocn Lesina ved Dalmatien er berømt for sin Rosmarin, as hvis senke og tørre Blade man der bereder Rosmarinolic, som kaldes Ovintessents, (Oleum Anthos), Rosmarinspiritus (Spiritus Anthos) og Rosmarinvand (Aqua regia) eller ungersk Vand. Et Pund Blade give et Qvintin Olie. I Handelen gjor man Fvrstjcl paa den Rosmarin, som voxer i Haven o: den forædlede og den vilde, ^øvngt benævnes den ester Landene. Man har saaledes fransk (fra Narbonne, meget fortnnlig), spansk, tyd sk etc. Avignon, Montpellier og Venedig forsende megen Olie Rosmarinbladene bruges som Krydderi i Spiser, til Brændeviin, Parfumer; i Apotheket til Plaster, Salver, Omslag og til det berømte Vinaigre a quatre volcurs, et Beskyttel- sesmiddel imod smitsomme Sygdomme. — Vaisonge er et Slags Galæbler, som findes paa Rosmarinen i Orienten, og som der spises. Salvie (t. Salbei eller Salvci, lat. Herba & Flores Salviae minoris) er Urten og Blomsten af Salvien, som er vild i Syd-Europa, men hos os dyrkes den i Haven. Bladene ere lancetsormige, rynkede, rue, af blaagron Farve og have en krvddret noget kampheragtig Lugt og en sammensnerpende, kryddret, bitter Smag. Den, som voxer i^let og mager Jord, holdes for den bedste. Man gjør Brug as den i Apotheket, 'til Salvieoliens Destillation, sætter den stundom til Ol og Viin. 10