Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
22 O
Krusemynte st. Krausemünze, lat. Herba Menthae crispae) er Urten
as k rusemynten (Mentha crispa), der vor er vild i mange Lande i Europa og dyrkes hos
os i Haven. Planten har fit Navn as sine krusede Blade, der desuden ere hjerteformige,
haarde og mørkegrønne; deres Smag er brændende, kryddret, bitter; deres Lugt er arv-
inatift dg stærk. Man destilleret deraf et Vand og Krusemynte lie, der frist har en
blegguul Farve, inen bliver siden mørkere. Olien anvendes i Medicinen og til Liguemer.
Urten benyttes til Brændeviin, Eddike, fremdeles ved Fiflesæbens Bercdelse med Ammo-
niak o. s. v.
8” e 8> e s* iiey ie 1 e (t. Pfeffermünzc, lat. Herba Menthae piperitae) Bladene,
Stilkene og Blomsten af Pebermynten (Mentha piperita), der borer vild i England paa
Engene, i Syd-Frankrig, Amerika etc. og dyrkes hos os i Haven. Blomsterne ere violet-
røde, Bladene ere kortstilkede, ceggerundc, takkede, paa Overfladen glatte, men haaredc paa
den nedeeste. Dens Lugt er behagelig, gjennemtrængende, stærk kryddret, dens Smag er
peber- og kampheragtig, som først viser Kulde og derpaa en behagelig Varme i Munden.
Dette gjælder ligcsaamcget og nicer om de tørre som om de friske Blade. Der destilleres
heraf Pebermyntevand og Pebermynteolie, der er farveløs, og som bruges i Me-
dicinen, til Liqueurer, Pebermyntckager, Parfumer etc. Den bør, ligesom den Forrige,
opbevares i tætte Gjemmer (Flasker).
Dc andre Arter Mynter, hvoraf der gives temmelig mange, og som vore vilde
i sorffjellige Lande, kunne bcugcs paa samme Maade som Pebermynten, men crc svagere
i deres Virkning.
T liy isa i ait. Timian (Herba Thymi vulgaris) Blomsterne, Stænglerne
og Bladene af almindelig Thymian (Thymus vulgaris), der vejer i Orienten og Syd-
Europa og dyrkes hos os i Haven. Stænglen er tynd, grenet, Bladene uden Stilk og
smaae; hele Urten har en behagelig, stærk Lugt og en kryddret Smag. Man anvender
den som Krydderi ved Spiser, til Syltning, Destillation as Essentscr (Essence de
Millefleurs) og Seth. Thymianolie, der, anvendes i Medicinen og Parfumer.
Vild Thymian (t. Feldthymian, Quendel, lat. Herba & Flores Ser-
pylli) er Blomsterne, Stilkene og Bladene as vild Thymian, som voxer paa terre Steder.
Bladene ere altid grønne, kortstilkede, 2 a 3 Linier lange og halv saa brede. Lugten og
Smagen ligner den Forriges. Man har mange Varieteter. I England flatter man især
den med Citron-Lugten f Orange thyme & Lemon thyme). Den anvendes som den
Forrige.
Jleriaia (t. Majoran, lat. Herba Majoranaé) er Stænglen, Blomsterne og
Bladene af Origanum majorana, der voxer vild i Syd-Europa og dyrkes hos os i
Haven. Merian har en behagelig, krvddret, gjennemtrængende Lugt og en skarp, bitter
Smag. Den bør opbevares i veltillnkkede Gjemmer. Man gjor Brug af den som et
Krydderi i Spiser, Parfumer, og der destilleres en eeth. Olie deraf En lignende Brug
gjøres af vild Merian (t. wilder Majoran, gemeiner brauner Dosten, Wohlgemuth).
Af spansk Humle fHerba Origani cretici) destilleres en ejendommelig guul, æth. Olie
(OL Origani cretici), der bruges imod Tandpine.
jWeliMse (t. Melisse, Citronenmelisse, Limonicnkraut, lat. Hcrba Melissac.
citrinac etc.) voxer vild i Syd-Europa og især i Ungarn og dyrkes hos os i Haven.
Den er en behagelig Næring ror Bierne og har deraf faaet sit Navn.
Bladene'ere kortstilkede, hjerteformige, noget haaredc og furede, tandede, Blomsterne crc
kvide. Urten plukkes i Middagsstunden og tørres strar i Solen for ikke at tabe i Krast.