Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

221 Man tilbereder heraf det saakaldte „ (5 arm el i te nw asser", en æth. Olie, der anvendes i Parfumer og Medicinen og forsalffes tidt med Citronolie etc. De ere desuden en Be- standdeel as Thea amara og Extractet Elixir autarthriticum. Esop (t. Jsop, Nsop, lat. Herba Hysopi) har hjemme i Asien og især i Si- bericn og dyrkes hyppig bos os i Haven. Bladene ere uden Stilk, smalle, lancetsormige og have en behagelig Lugt og en bitter fryddrct Smag. De indeholde en æth. Olie, noget Bitterstof og Hysopin. Den skal kunne anvendes som et Middel imod Orm, Rheu- matisme og til Omslag. Mal 11 r t (t. Wermuth, lat. Herba 8. Summi tales Absinthii) er Bladene og Blomsterstilkene as almindelig Malurt (Ab. vulgare), som er forvildet hos os. Den har en stærk Lugt og en bitter, aromatisk Smag. Den bruges for Orm, Fordøjelses-Tvæk- kelse, Forsliming, Gigt, Blegsot, tit Malurtbrerndeviin. Der destilleres deraf M'alurtolie. Romerst Malurt "(Artemisia pontica) er finere og kraftigere. Den kommer fra Syd- europa. Af pharmaceutiffe Præparater har man, foruden den æth. Olie, et Extract og en Linetur. Desuden er Malurt en Bestanddeel as Tinctura amara. B j »kc ft. Gem. Beifuß, Johannisgürtel, lat. Artemisia vulgaris) og Markbynkc (An. campestris) bruges stundom i Huusholdningen. Artemisia judaica ilivcr det saakaldte Ormekrud (t. Wunnsamen), der bruges i Medicinen. Der gives- mange Afarter af denne Plante. ES Ä1 (t. Dill, Dillkraut, lat. Herba, Flores et Semen Ancthi) er Stænglen, Blomsterne og Frøet af almindelig Dild, der voxer vild i Syd-Europa og hos os i Haven. Den har en stærk balsomagtig, bedøvende Lugt, og en lignende Smag. Fra Portugal og Spanien kommer den bedste. Den bruges i Huusholdningen ved Agurkernes Nedsyltning, og tillige giver den ved Destillation Dildolie. Ki«<1 e (t. Raute, lat. Herba Rutae) er Stilken og Bladene as Ruta gra- acolons, der voxer vild i Afrika, Asien og Syd-Europa og dyrkes hos vs i Haven. Bladene, især de vilde, indeholde saamcgen Skarphed, at de ved Berørelsen soraarsage Kløe paa Huden. Planten indeholder en æth. Olie og ct Bitterstof. Man indsamler den kort sor lomstcrtiden. Den bruges for Fordøielsessvaghed, Forfliming, imod Orm, og ud- vortes som Omslag ved Hovenhed og Bullenflab. E " <* !• 1 c a r e (t. Löffelkraut, lat. Herba Cochleariae) er Bladene, Stænglen vg Blomperne as Læge Cochleare, der voxer vild i det nordlige Europa i Strandkanten. pUr Planten er meget yrstig og har en ejendommelig skarp Lugt og en bitter, salt Smag, hær naar den er frisk. Den bruges som Krydderi, kommes i Ol oa spises frist paa smørrebrød; der destilleres Olie deraf. Det er forncmmeligen Rodbladene, som man samler i Blomstcrtiden, der gjorcs Anvendelse af. Melilotenklöver (t. Meliloten- eller Steinklee, lat. Herba et Flores Meliloti) forekommer ved Veie, Grave og Gruushobc i flere Afarter. Dens tal- rige Blomster sidde i drueformige Ax. Dens Lugt ligner Honning- og Balsomlugt og er saa behagelig, at man blander Planten i Ost (Krydder-Ost), Snuustobak etc. Hu kk eb lade (t. Bitter- eller Biberklee, lat. Herba Trifolii fibrini) vore M vs almindelig paa fugtige Steder. Bladene ere omvendt æggeformige, indtil 3 Tom lange, af en modbydelig Smag og Lugt. Man samler dem t Mai-Juni fer Blomster- ttben. I England bruges de til Porter, i Tverrig og Tydfkland ogsaa til andet Ol — De ryges som Tobak.