Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

222 Ko Slike (t. Schafgarbe, lat. Herba ct Summitates Millefolii) er Bladene vg Blomsterne af Achillea Millefolium, som vover meget almindelig hos os og samles i Blomstertiden. Man destilleret deraf en æth. Olie, som har en lyseblaa Farve, den bruges til Thcc (Kaneclthee) etc. Sennesblade (t. Sennesblätter, Scnnesbälglein. lat. Folia et Folliculi Semitic). Man forstemer derved Bladene og Frugtbælgene af Sennescassia (Cassia Senna), som voxel i Over-Ægypien, Syrien, Arabien, Persien etc. Om Scnncsbladenes Herkomst, som befinde sig i den europæiffe Handel, har J. B. Batka (i Botan. Zeitung VIL 185) leveret en udførlig Afhandling, der er Resultatet af Efterforskninger i Triest, Berlin, Paris og Kjøbenhavn. Han gjør Forfljel paa Cassia og Senna. Til ben Sidste regner han: a) Senna acutifolia. Bladene crc æggeforinige, tilspidsede, smaae vg lidt haarcde. De besidde en ejendommelig Lugt og en flarp Smag. De komme fra Ægypten og Scnnaar. De i Handelen forekommende saakaldte alexandrinske Sennesblade hid- røre fra denne Art; de komme i Klædcballcr paa 800—1000 tt. b) Senna obovata. Bladene erc større og mere ovale end de Forrige. De have en svag Lugt og ere siimede i Smagen. De, som komme fra Tripolis, ere mindre end de fra Saida og Aleppo, vg de fra Senegal ere tykkere og læderagtigc. c) Senna angustifolia. Den voxer vild ved Mekka, i Ostindien og dyrkes i Tincvelly. Bladene er smalle, lancctformige vg skaldede. Scnnesbladene fra Mecca hidrøre herfra, de ere blandede med Bladene af Cassia tomentosa. d) Senna tomentosa; de ovale Blade ere ovcrtruknc ligesom med et Filt. Den har en stærk Lugt og kommer fra Arabien og Nubien. Man har ogsaa amerikanske Senncs- blade, som finder Anvendelse i Amerika. Man samler Scnnesbladene to Gange o»i Aaret, i April og midt om Sommeren, og tørrer dem derpaa i Solen. Alexandrien er Hovedoplaget; derhen bringes de ved Karavanerne og paa Nilen. Jndiske Sennesblade komme især over London i Baller paa 300 Kä Det forholder sig med Sennesblade som Gadded, med andre Varer; jo mindre de ere forfalskede, desto bedre. De bruunplettede Blade, eller de, som ere gule eller mørkegrønne, eller som ere formeget gaaede itu, eller blandede med Mlid-!. andre Blade eller Stilke, ansees ikke for godeVarcr. I Marseille noteres: Grabelé o: Rene, Gi'abeau s: Affald, Follicules a: Udsøgte. 2 Livorno noteres pr. 100 il Alex- andriff natur, Tripoli, renset; Eollicules, der ere dobbelt saa dyre som de Foregaaende. Man antager, at Narnet Senna hidrører fra Byen Sienna i Ægypten, eller fra Kongeriget S e n n a ar. Sibcrisk-Sneeroseblade (t. Sibirische Schneerosenblattcr, lat. Folia lihododendri chrysanthi) komme as cn lille siderisk Busk. Bladene ere 1 til 3 Tom. lange, ovcnpaa nrerkegronne, nedenunder guulagtige. Deres svage Lugt ligner Rhabarberens, Smagen er bitter aromatisk. De vigtigste Bestanddele ere: et bittert Ex- tractivstof, æth. Olie og et Garvestof, som farver Jernopløsningen grøn. Den anvendes for Gigt og Steensmerter, og kommer over St. Petersborg. Baldrian (t. Baldnan, Baldriankraut, Speik, lat. Folia Valerianae), hvoraf der gives mange Asarter, og som voxer temmelig hyppig bos os, især paa Enge, ved Grøfter, Aaer etc. Af den celtiske Baldrian, hvis Lugt er meget stærk, samles paa Alperne Bladene og Rødderne og sendes til Levanten, hvor den bruges i Badene og til Røgehe; den gaaer endog til Nubien og Kordofan, hvor den blandet med Fedt bruges til at smøre Legemet med. Horbemlikt (t Cardobcnedietcnkraut, lat. Herba Cardui benedicti) er Bladene og Stænglen as Centauren Benedicta, der voxer vild i Syd-Europa, for