Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
223 ""'neligen i Spanien, Grækenland, Paa de græske Oer og dyrkes hos os i Haven. Jölabcnc ere uden Stilk, aflange, tornede i Kanten, as mat, mørkegrøn Farve; Stænglen er ru, besat med Haar, og hele Planten har en modtydelig Lugt og bitter Smag. Den lnocholcer et Extractivstof, Centaurin. I Medicinen fandt den Anvendelse som et mave,tyrkende Middel, imod Feber etc. Den stal kunne bruges istedetsor Humle til Ol. Curry E3 es Iven- er pulveriserede Blade af en Plante, som voxer i Ost- u'nen og bruges der som Krydderi paa Riis. Ostindiefarere bringe der paa Flasker fra 'cndalcn London, hvor det bruges som Krydderi paa Steg, Ragouts etc. AskelræbSade (t. Eschenblätter, lat. Folia Eraxini) have i forrige lbcr uu atter i den allernyeste Tid fundet Anvendelse imod Gigt. Bladene asplukkes 1 August eller September. . 1 i<1CM Tandbæger ft. Wollige eller sibirische Ballote, Herzgespann, -vo ls^trapp, Jat. llerba Ballotae lanatac) fra Leonurus lanrrtug, hvilken Plante er per- rnncrende i Siberien. Stænglen er furkantet, huul, stærk hvidhaaret. Bladene ere lige- ledes hvtdhaarede. Lugten er svag, men Smagen er stærk og bitter. Den anvendes som et stærk unndrivende Middel, især ved Vattersot. Man finder den noteret i St Peters- bergs Priiscourant, da denne By er Hovedpladsen derfor. Indi sk Hamp (t Indischer Hanf, lat. Summitates Cannabis indicac) er t b "tamst Henseende identisk med vor egen Hamp, men i pharmakodynamiff Virkning meget forstielllg fra denne. Den forekommer i nyere Tid i Handelen under forffjellige -tavne, saa,om: Gunjah, den blomstrende Hampeplante, som er tørret, Bangh Sub- j ee Sidhee, de storre Blade og Frugter uden Stængel, Churrus, Sammes udsvedte balslzagtige Substants. ifølge Aschenbrenner anvendes den i mange Sygdomme. Man seraf et resinost Extract, et bruunt Harpir etc. Den omtalte Hamp voxer i Indien Arabien og Persien ssee Side 158 og 159]. ' l^obolle (t. Lobelie eller indischer Taback, lak HerbaLobeliaeinflatae), en ’ Nordamerika, og hvis Blomster, Stængel og Blade komme i Han- smkantede Kager paa ca. Vs.«, som bestaae af flere Lag, der ere meget bcniTiiii/o tCx^C' 1Uen 1om. iAyVrivj.t crc kn,mcli3 sprede. Den anvendes ved Asthma, for g . andedræt as Brystvattersot. I Nordamerika bruges den meget til Skraatobak. Foruden disse gives der mangfoldige andre Planter, som med Rette kunne anføres cenne Underafdeling, men dette vilde fore sor vidt. Vi noies derfor med at ajøre op- Ek om paa Tang (Eucus), som kan anvendes til mangen technifl Brug, isar til Ud- hl «wurcr. s°m »en giv-, cn lyftdlaa Falvc. 3jørncflø (Heracleum Sphondyhum) bruges i Rusland til Ol lsee Horneinannf. Studeknæ, Padderokke, Skavgræs (Herba Equisoti) bruges af Snedkere Dreiere etc. trl at polere med. Af Stænglen og Bladene af mange Bregner (Filices)' kan er- holdes Potaske. - r' Blomster og Blomsterdele af Træer, Buftarter etc. Humle (t. Hopfen, engl. Hops, fr. Houblon, lat. Humulus Lupulus XXII I cr Hunblomsten af Humleplanten, Humlekoglerne, som voxer i flere Lande ikke ^ene vild men bliver ogsaa dyrket i egne Humlehaver. Hunblomsterne, som fordetm'este vore adftiltc fra Hanblomsterne, have Skikkelse as erggeformige Ax (Kogler, Kopper) som bestaae af langagtige, guulgrenne, tagsteenformige, over hinanden liggende, hu'dagtige næsten