Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

-2'24 yjenncmsigtige, glatrandedc, nerv ed e Skælblade, der cre bestrøede med en guul, mikrvfkv- pifl Blomsterstøv, Lupulin, og have en kryddret Lugt, der i Mængde er bedøvende, samt en bitter, ikke ubehagelig Smag.« Humlens Frugt bestaaer af smaae, runde Kopper (t. Nüßchen, Zapfen, Trollen), som have en brutin Farve og cre besatte med en guulkornet Substants, der seer ud som Støv. Denne Støv, der ogsaa kaldes Humlemelet, er Plantens virksomme Deel. Naar man tørrer Humlen ved cit Temperatur af 24° R., ryster og banker den i en grov Lærredssæk, igjenncm hvilken Melet kan falde, erholder man Melet særskilt. Heraf kan destilleres Humleolie, cn farvelos eller guulgrøn, tynd flydende, crtherisk Olie, der har en flarp Smag og cit bedøvende Lugt. Humlens for- nemste Bestanddele cre: a) Lupulin, b) ct bittert Extractivstof, c) en ætherisk Olie etc. Det Første giver Ollcl den behagelige, ciendommelige Humle-Smag, det Andet bevarer det for at gaae i suur Gjæring. Humlen anlægges bedst paa et solrigt Sted, men som har Læ, i dyb Muldjord, der er bel bearbejdet. Hullerne, hvori man vil plante Rødderne om Fvraarct, bor graves om Efteraaret. De sættes een a to Alen fra hinanden og fyldes for Plantningen med Gjodning; Rødderne lægges omtrent een a to Tommer dybt. Saasnart Planterne spire, sætter man Stokke eller Raster til dem, hvorom de slynge sig. Man kan plante Kjøkkenurter imellem Hullerne. Humlen bsr flittig luges Mqekir. og hhypes. Naar man vm Efteraaret bar affkaaren Rankerne, tildækkes de vel med Lov eller Sigt til om Foraaret. I August-September er Humlen sædvanlig moden, og det er en vigtig Ting, at man benytter det incest passende Tidspunkt til Afplukningen. Ester Plukningen maa Humlen teures godt. En vigtig Operation ved Humlen er dens Ind- pakning. Denne bør flee i store, tætte Baller, jo fastere, desto bedre. Den engelske Humle kan, da den er vel pakket, holde sig sex til otte Aar, den franske, der er løst Godhed. pakket, kan neppe om to til tre Aar kaldes god Kjøbmandsvare. God Humle maa være rigtig moden, seed og klæbrig, melet, have cit stærk og frisk Lugt, en grønligguul Farve. Naar man river den i Haanden, bør den give cit guulgrøn, olieagtig Stribe. G a m m c l Humle har ingen Olie og er morkere af Farve end den nye. Fjorgammel Humle er som ostest en Tredicdcel billigere tilfals. Til Lagerøl kan man kun anvende ny, men ikke gammel Humle. Stangbruun bliver Humlen, naar den ved Indsamlingstidcn faaer formegen Fugtighed. Loftbruun bliver ben, naar man ikke rører den tilstrækkelig, hvis man lægger den hen paa Loftet for at tørres efter Afplukningen. Umoden Humle er grøn, overmoden Humle er lys og har tabt en Deel af sin athenske Olie. Humle- handlerne (Humlcførernc) pleie at svovle gammel Humle for at give den et Udseende, der ligner den Nyes; dette giver sig tilkjende ved en syrlig Smag og svovlet Lugt; eller man lægger den paa en Glød, for derved at overbevise sig om, hvorvidt ben er svovlet eller ikke svovlet. Mærker man ingen Svovllugt, og bliver ct Stykke blankt Metal, holdt ind i Røgen, heller ikke sortladen anløben, da maa det antages, at den ikke er svovlet. I Handelen har man følgende Sorter: 1) Vild Humle, der voxer vild ved Hegne, Gjærdcr, i Skove, og bruges tørret undertiden af Bagerne som et Gjæringsmiddel istedetfor Syrcdeig eller Gjær; eller man benytter den til at blande imellem 2) Havehumlen, der erholdes ved Dyrkning; denne har større Blomster og er rigere paa Lupulin. Man har to Afarter heraf: tidlig eller August Humlen, der har større Ranker, stærkere Kopper og holdes for den bedste; sildig eller Efteraars-Humlen, der- er ringere.