Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
225 1) Dansk Humle, især den syenste, er ikke ubetydelig. Fy en sk Humle voxer fornemmeligen i Egnen imellem Bogense og Middelfart. Denne sidste By maa ansecs som Hovedpladsen for Handelen hermed. Kjøbmanden kjobcr den af Bønderne, oste før Høsten, indpakker og forhandler den, især afsættes den til Jylland. I forrige Tider var dens Anseelse større end nu, da den oftere er forekommet forfalsket, deels blandet med simplere (brugt) Humle, deels selv været brugt. Den forekommer i ubestemt Pakning. 2) Brunsviger Humle forekommer hyppig i Handelen i Danmark. Den er- holdes i Nærheden af Brunsvig, Oclper, Vorsfelde c. s. v.; den bedre kaldes Stads- gods, den ringere Landgods. Den holdes for bedre end den saxiske. Productioncn i Brunsvig og Altmark er ca. 15,000 Centner aarlig. 3) Bøhmisk Humle ansees for den bedste i Tydfkland. Den leveres navnligcn god fra Egnen ved Saa; og Auscha. Man bruger den til bittre Olsorter, fordi den indeholder meget Bitterstof. Productioncn er aarlig ca. 70,000 Ctn. 4) Bayersk Humle. Bayern lader sig med Hensyn til Humleproductionen ind- dele i Krcdie (Bezirke), t) Mellemfranken, hvortil horer Lauf, Hersbruck, Offenhausen, Altdorf, Spalt, Langenzenn, Neustadt, Hörtstadt etc. 2) Over- og Neder-Bayern, med Hallertauer - Egnen etc., imellem Regensburg og München. 3) Memmingen -(Schwabens. Hele Bayerns Production kan ansættes til ca. 60,000 Ctn. aarlig, heras gaaer Fjerdedelen til Udlandet, især til Nedertydflland og Skandinavien, men og'saa til Frankrig og Schweiz. Bayerns Humle er kraftigere, men ikke saa ftin som Böhmens. Sanbct behøver ikke sfce Dingiers Pol. Journal B. 82] at befrygte Englands eller Amerikas Concurrence, saalænge det leverer et saa fortrinligt Product, som Tilfældet er, og saalænge der drikkes ægte bayersk Ol. 5) Belgisk Humle erholdes fra Lest- og Oft-Flandern, og navnligcn fra Egnen omkring Poperinghen og Alost. Ogsaa denne gaacr meget imod Norden og er meget god. Productioncn anflaaes til 50,000 Ctn. aarlig. o) Franik Humle forekommer i de nordlige Egne, især i Lothringen og Elsass. Productioncn er ca. 18,000 Ctn. Den er løst pakket. ') Engelsk Humle produceres navnligcn i det sydlige England, den bedste ved Farnham i Surrey, dernæst ved Canterbury i Kent. Man har the gray bind, the long white hop, the oval hop og the early white hop, hvoraf de Forste ere de bedste. Ester Falven bar man de lysere (the. lighter colored and finer samples) og de III orkere Sorter (the darker colored and inferior kinds). De første Sorter bruges til Dob- del lol, de sidste hl bruunt Ol. Productioncn kan-regnes til 250,000 Etn. aarlig. Den udfores til Rusland, Skandinavien etc. 8) Amerikansk Humle kommer især over New-York til London og Hamburg. Den har i tore Kogler og er i det hele taget god. Man har nu ogsaa Humle fra Van Diemens Land i Handelen. Productioncn i Amerika regnes til 20,000 Ctn. aarlig. Ved Humlens Opbevaring bor der sørges for et luunt Pakhuus, der hverken erGMu-n altfor tørt eller altfor fugtigt. Skal den gjemmes i længere Tid, er det tilraadeligt at beklæde Ballerne med Papiir. Den kan da beholde sin Aroma og være frisk ester flere 'lårs Forlob. Er Humlen godt moden, tilstrækkelig klæbrig og indeholder sin hele Mængde af Lupulin, saa ansees den for at være god og er da istand til at give Met Prag, en behagelig Smag, en fordoiende Kraft og at beflytte Samme for at blive suurt. Dog cr M ikke, som bekjendt, Humlen, der gjor Met stærkt, men det er Malten; jo nicer Sukker i Malten, der ved Gjæring gaaer over i Alkohol, desto stærkere bliver Oliet.