Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Det kan indeholde 6 a 9% Alkohol. Otiets Svcrrhed beroer derimod paa Mængden af den deri opløste Extract. Skjondt Humlens Anvendelse til M er Hovedbrugen, man gjør deraf, kan den dog ogsaa bruges i Medicinen, s. Ex. imod Gigt, Scrophler, Rhcu- matisme. Vattersot etc. Af pharmaceutifle Præparater har man en Tinktur (Tinctura Lupulini). en Salve (Unguentum Lupulini) og en Extract. Denne Extract har man i den nyere Tid villet anvende istedetfor Humle til Ol, men da Extractcn ogsaa indeholder de ubehagelige bittre Dele i Humlen, stal den virke ufordeclagtig, om ikke skadelig. Hisiarir Hvorlænge man har f'jcnbt Humlens Anvendelse til Ol, er ikke bekjendt; ifølge Dr. Vogel (Geschichte der denkwürdigsten Erfindungen), have de gamle Græker og Romere sandsynlig kjendt bin. Fra det niende Aarhundrede har man Efterretninger om Humlehaver (Hu- mulariae) i Tydskland. Humleavlcn var betydelig ved Magdeburg 1070. Til samme Tid fandt den Anvendelse i Frankrig. Senere, i det 14bc Aarhundrede, kom den til Flandern og derfra 1524 til England. 1440 paalagdes det den svenske Bonde at dvrke Humle, idetmindfte 40 Stænger. Ogsaa Chineserne skulle bruge Humle til deres 21, Tarasun. Om Humlens Indførelse i Danmark er Jntet bekjendt [vide Homemann]. Benævnelsen „Humle" kommer af det latinske humulus. A n m. I London har man særdeles store Bryggerier. A le er en Slags Dl, hvis Brug el- meget gammel; den brygges af lys Malt, er blegguult, smager syrligt og stærkt. Bian har flere Slags. Borter, først brygget 1730 af Howard, har en bruun Farve, som dette Dl erholder enten ved Indlogning as Urter eller ved Tilsætning af brændt Sukker. Det var oprindelig bestemt for Arbejdere (Porters). Derfra kommer Navnet. Et endnu stærkere Ol er Sp*ruce - Beer, der støder Proppen op, ligesom Champagne,' og smager skarpt og harpiragtigt. Man anvender dertil en Extract af Fyrre- og Grantræ. Det anbefales imod Seorbut. 3 Tydskland bar man havt mange Olsorter, saasom Brunsviger Mumme, 1492. Doppelbier fremkommer ved en stærkere Tilsætning og Jndkogning af Malten. S ch o p pen- bier (dansk Pryssing) kommer fra Danzig og bruges til Sauce. Te lysere og bedre Sorter engelsk Humle pakkes i Lærredspakker(DooKots) paa U/rCtn., plikning.ca. 150 21 dansk; de mørkere og simplere Sorter pakkes i graae Sække (Bags) paa ca. 3 Centner, ca. 300 ä dansk. Amerikansk Humle i Baller paa 200 u. Baversk Humle i Baller paa 150 — 200 $t. En heel böhmisk Balle er 2 Alen i Eubik og veier 50 Scheffel. En Scheffel er ca. 26% ti dansk. En Balle Brunsviger Humle veier ca- lloftr. 240 I Hamburg noteres pr. 2t i Bco./!, og der gjores Forsts el paa ny og gammel. I England noteres pr. (£tn., i Kjobenhavn pr. Rosenblade (t. Rosenblptter, (<it. Flores Rosarum nibrarnm) cre Blomsterbladene af C e nti fo lie (Rosa centifolia), som er den smukkeste af alle Roser. Rosenbladene tørres, nedsaltes og pakkes i Fade eller Kister forat forsendes. Man har ogsaa mange andre Rosenblade i Handelen, saasom af Damascener Rosen (R. damascena du roi) af den franske Sukker-Rose (R. gallica), af den indiske Rose (li. indica Pers.), af Bisam - Rosen (R. moschata), as Provins - Nosen (R. Pallidarum), fra Provins i Frankrig (Dep. Seine og Marne), der alle høre hjemme i de varme Lande. De udmærke sig ved en behagelig Rosenlugt og bruges derfori om Parfume. Man dcstillercr Rosenolie, Rosenvand, Rosenesscnts (i Orienten Attar, Atyr), Rosencddike, laver Rosensukker, Rosenpomade, Rosenbagværk, Rosen- honning, Ro sen perler ctc. deraf. I Tyrkiet er det fornemmcligen Egnen omkring Adrianopcl og Kasanlik, der ligger paa Syd-Skrænten af Balkan, og som for sine udstrakte Rosenhavers 2 tv id kaldes det c u r o p er i sk c P a r a d i i s, samt Damascus, Aleppo, flere Oer