Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

227 s Chios) i Arch ip ela get, som ere berømte sor deres Rigdom paa Roser. Det skal især være et Slags Roser, som kaldes Oka Gül (ben svære Rose), der benyttes til Rosen- olie. Man varmer stærkt de knuste Rosenbladene med Vand paa i en Kobberkjedel over Ilden, hvorved da Oliedelene vise sig paa Overfladen, og som man siden stummer af med en Bcenfkce; eller ved Digerering, idet man stiller Kjedlen i Solen, hvilket endnu giver et bedre Product. I Ostindien bruger man en anden Fremgangsmaade. Persien og Ostindien levere ligeledes Rosenvand, Rosenolie etc. Rosenolie forsalfles tidt med Gc- raniumolie, Rhodiserolie eller andre Olier med Tilsætning af Valrav; om Maaden at opdage dette paa see Guibourt (Joum dePharm. & de Chemie XV., 345). Den al- mindelige Rosenolie, som den falbydcs paa Bazarerne i Smyrna, Alexandrien etc., er lidt bruunfarvct; men den ægte er ganske klar, meget dyr og selv i Orienten sjelden [f. Pag. 68], Orange- eller Pomcrantsblomster og Blade (Flores Aurantiorum s. Naphae) ere de hvide, vellugtende Blomster as Orange- eller Pomerantstræet, som vorcr i Italien, Syd-Frankrig etc., og som anvendes til Parfüme, Pomade, til Destillation as vellugtende Vande, Eosentser og Olie (Ncroolie), Rosenolier, Liqueurer, Orangesukker etc. De for- sendes ogsaa nedsyliedc. De ere undertiden blandede med de rødlige (5itronblomster eller med de mælkehvide, lange Appelsinblomster. Kapers (t. Kapern, fr. Cåpres, lat. Capparis Gcmmæ) ere de ikke udsprungne Blomsterknoppe af Kaperbusten (Capparis spinosa), som stammer fra Asien, men findes i Syd-Europa. Naar Blomsterknopperne have naaet cii vis Størrelse, plukkes de af med Noget as Stilken, tørred lidt i Skyggen, til de begynde at visne, da sorteres de i Større og Mindre ved Hjælp as et Sold. De Smaae holdes for de bedste. Siden nedlægges de i Eddike, blive hver ottende Dag forsynede 3 Gange med frisk Eddike. Disse smage bedre, men holde sig ikke saa godt som de, der ere nedlagte i Salt. De her berørte Kapers kaldes i Handelen de ægte. Man betegner dem ester Landene. 1) Franske Kapers kunne deles i to Afdelinger a) Provence - Kapers, de bedste træ Toulon. Marinererne (Saleurs) kjobe dem der as Landmanden i usorteret Tilstand, de sondre dem dcrpaa fra hinanden efter deres Størrelse ved Hjælp as et Sold og rense dem. De allermindste føve Navn as Non-pareilles, de ere saa store som en Ært, og kjernefulde. Ved Kogningen gaae de ikte let itu. De Større benævnes sur-fines, capucines, so mostest endnu ikke adskilte fra Stilkene, capotes, fines, mi-tines °9 communes, som tre de Allerstørste, fem til ser Gange større end de Mindste, men af samme Smag. Høvedhandelspladserne ere Marseille, Cette, Toulon og Montpellier, b) Lyoner Kapers ere flade og holdes sor ringere end de Forrige. 2) Spanske Kapers komme navnligen fra Oen Majorca, de ere store, uden Stilke, simplere og billigere end de Franske. 3) Jtalicnske Kapers forsender Sicilien fra Lipari, Pantelaria; Genua fra Moneglia; Neapel fra Apulien etc. Disse Sidste fore Navn af Capperoni. 4) Levantiske Kapers leveres især gode fra Candia og Cypern; de fra Tunis ere simplere og de, som komme over Alexandrien, ere smaae og lange. Kjøbenhavn or- dinerer som oftest fra Marseille eller Cette. Som Surrogat sor Kapers forekommer i Tndflland Blomsterknopperne as Kost-Gyvel (t. Phriemen- eller Besenginstcr, lat. Spai-tium seoparium), der vorcr hyppig i Danmark, i Mængde ved Mainz og Darmstadt, og Knopperne gaae derfra til Holland, Nedcrrhin og Frankrig, hvor de i Artois nedsaltes og forsendes under Navn af tyd ske Kapers (Ginster-Kapern, Cåpres de Genet). Frem-