Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
deles bruges i stedetfor Kapers de ikke udsprungnc Blomster af almindelig Kabbellaie
(t. Kuh- eller Sumpfdotterblume, lat. Caltha palustris), som voxer almindelig paa Enge
indtil Finmarken. Blomsten samles i April, koges med 2 a 3 Gange saameget Vand,
tørres derpaa atter, og tilsidst flaaes kogende Biincddike derpaa. De opbevares i tættil-
lukkede Glas.
Godhk!i. Blumenbach anfører følgende Kjendcmærker paa Godhed: Kapers, som ere gode,
bør være saa store som en lille Ært, af mørkolivengrøn Farve, have smaae, rødagtige
Pletter paa Spidsen og have en syrlig, noget bitter og skarp, ikke sainmensnerpende
Smag. Det kan hænde sig, at man i Handelen træffer paa Kapers, som have været
sorte o: fordærvede, og som ere blevne restaurerede ved Hjælp af Eddike, hvori var opløst
Kobber; da saadan Bare er giftig, er her et tilforladeligt Provemiddel af stor Værd.
Saadanne Kapers mangle de nævnte rode Pletter, ere lysegrønne og have en metalagtig
Smag. Fuldstændig Vished øm, at de tre behandlede med Kobbcroxyd, saaer man ved
at tage cit Prove deraf, knuse Samme og lægge den i lidt Vand; heri lægges en blank
poleret Jernplade (eller en ©træng af et Pianoforte); bliver den polerede Jcrnplade kob-
berrod overtrukken, saa er Baren forfalsket; hvis ikke, beholder Pladen sin Politur nfor-
Gplir- andres Led al opbevare Kapers, bor der sørges for et lufttæt Gjemme paa et tørt, kjsligt
«arts. Sted, hvor der ikke er Sol eller Lufttræk. Eddiken bør altid bedække dein, ellers heldes
Bwg. frist Eddike derpaa, de kunne da holde sig tre Aar og'længere. Kapers anvendes i flere
Saucer, som bruges til Fisk og fede Spiser, for at gjore Smagen pikant og befordre
<kmb«ll.Fordøjelsen. Ved Forpakningcn i Marseille, fom skeer i smaae Foustager (Barils), veies
Barerne Netto, og Eddiken heldes paa bagefter, og stilles særskilt i.Regning tilligemed
Foustagen. De fire mindre Sorter pakkes i Glas paa 1 .u, hvoraf der ere 12 i en Kiste
(Caisson). Samme Emballeringsmaade bruges i Jtalien. Kapers sælges pr. Glas eller
pr. Foustage. For Kjøbenhavn ere Marseille og (Lette Hovedpladserne.
Hyldeblomster (t. Hollunder- eller Fliedcrbliithen, lat. Flores Sambuei) af
Hylden, som voxer hos os ved Haverne og stundom i Skovene. Tørrede bruges de i
Apotheker og som Huusmiddel; Hyldcthee og Hyldeblomster ere sveddrivende Midler. De
anvendes ogsaa til vellugtende Eddiker, og naar Frugt pakkes ned i tørrede Hyldeblomster,
faacr den en Smag, som ligner Muskat.
Lindeblomster (t. Lindenblüthcn, lat. Flores Tiliae) af adskillige Slags Linde-
træer (Tilise) bruges til Parfümevarer, til Destillation af det vellugtende Lindeblomstvand
og til Thee.
Kameel- eller Kamilleblomster (t. Kamillen, Chamomillen, lat. Flores Chaino-
millae), saavcl af den romerske (Anthemis nobilis), som almindelig Kamcelurt (Ma-
tricaria Chamomilla). Romerske Kameelbloinster gaae i store Sendinger fra Tydflland,
hvor den dyrkes, f. Ex. ved Leipzig, Bora etc, til England, Rusland, Nordamerika etc.,
hvor man sætter dem til Ol, især Skibsøl, som skal passere Linien. De bruges ogsaa
til Kameelthee.
Lavendelblomster (I. Lavendclblüthcn, lat. Flores Lavendulae) komme af La-
vendelplantcn og samles, for de springe ud. Man forsender dem i Fade og Kasser. De
benyttes i Apotheket, til Parfumerier, til Lavendelolier, Lavendclsaltets, Lavendelvandets,
Lavendelcssentsens Destillation [fee pag. 68).
Jasinin (t. Jasmin, lat. Jasminum) er Blomsterne as Jo.sminplanten (Jasminum
officinale), som voxer i Syd-Europa og hos os i Haven. Man bruger den til at give